Det kan godt være, at mange hotel-ejere ser dele-bolig-portalen Airbnb som en rød klud. Det kan vel svært være anderledes, når over en million mennesker om året overnatter via Airbnb alene i Danmark.
Mindst lige så kontroversiel og udfordrende har Airbnb været for danske politikere og myndigheder. Ingen havde forudset, at portalen ville lave en milliard omsætning i vores lille land.
40.000 danske udlejere og værter er i dag tilknyttet Airbnb, og de skal vel beskattes rimeligt for de indtægter, de får fra udlejning af værelser, lejligheder og hele huse via portalen.
Folketinget vedtog i går sidste del af regelsættet, der sikkert senere vil gå ind i historien som ”Airbnb loven”. Den er den første af sin slags i verden, og mange andre lande vil formentlig bruge Danmark som forbillede.
Først og fremmest gør den nye lovgivning det klart, at alle i Danmark kan udleje deres hjem og drage nytte af gode regler for indkomst skat.
Blandt de nye fordele i loven er en forhøjet udlejnings-grænse og muligheden for skattefri fortjeneste – hvis de danske værter bruger platforme, der samarbejder med staten.
Det gør bl.a. Airbnb, som deler alle grundlæggende værts-informationer med myndighederne for at sikre korrekt beskatning og overholdelse af reglerne.
Den nu endeligt vedtagne ”Airbnb lov” tillader, at værter og hus-ejere kan udleje deres helårs-bolig i op til 70 nætter pr. år. Dette antal kan kommuner forhøje til maksimalt 100 nætter.
Værter, der bruger platforme uden aftale med myndighederne og rapportering af bruger-data til Skat, må højst udleje boliger i 30 dage om året.
Danske værter må dele og udleje private værelser og sommerhuse hele året, hvis Skat holdes orienteret.
Det vil være skattefrit at tjene op til 28.000 kroner om året for helårs- boliger og 40.000 kroner for sommerhuse. Uregistrerede platforem giver kun 11.000 kroner .
Airbnb’s General Manager for Nordeuropa – Hadi Moussa – ser den nye danske lov som et forbillede for alle lande, der har en organiseret og privat udlejning af private boliger:
”De nye regler er fremsynede og en god ting for både danske udlejere og de mange turister, der gerne vil besøge Danmark og leve som danskerne selv. Danskere vil nu fortsat have glæde af en af turist-verdenens stærkeste voksende trends,” siger Hadi Moussa.
”Ligesom i Danmark vil Airbnb gerne sammen med regeringer og myndigheder i mange flere lande verden over. Airbnb skal være en fordel for både brugere, værter og landene,” fortsætter han.
Selvom Danmark er et af de stærkeste Airbnb lande i Europa, er vi endnu ikke rendt ind i et andet Airbnb problem, som flere storbyer slås med.
Problemet er, at Airbnb er blevet så udbredt, at online platformen skader den almindelige bolig-masse i populære storbyer.
Værter vil hellere leje ud til Airbnb gæster end til lokale beboere, fordi der er flere penge i det.
Resultatet er, at populære bydele bliver tømt for deres oprindelige indbyggere. De har ganske enkelt ikke råd til at bo i deres egen by længere på grund af de stigende husleje-priser.
Sker det, forsvinder et af de officielle formål med Airbnb og andre lignende platforme. De skal gøre det muligt for turister at leve sammen med og ligesom de lokale indbyggere.
Storbyer og turist-magneter som Paris, Amsterdam, Venedig, Barcelona og Mallorca har indført begrænsninger for, hvor mange boliger der må udlejes via Airbnb. Berlins bystyre har også diskuteret muligheden, men har ikke indført grænser endnu.
Samme diskussion vil uden tvivl også poppe op i danske byer som København og Aarhus – uanset om de lokale bystyrer er de nye online udlejere venligt stemt eller ej.
I Aarhus har lokalpolitikerne været kloge og fremad-rettede. I stedet for at stille sig på bagbenene har Aarhus indledt et officielt partnerskab med Airbnb.
Jyllands største by ser Airbnb som en direkte vej til at få flere turister – og som et godt supplement til mere traditionelle overnatnings-former som hoteller, hostels og vandrehjem.
Da Aarhus og Airbnb underskrev deres officielle aftale i januar, kom det frem, at byen vil fordoble sit turisttal fra én til to millioner om året frem til 2025…..
Skriv et svar