Især lavpris flyselskaber er irriterede over passagerernes bagage vaner. Ikke kun, fordi det er dyrt i benzin, når alle rejsende har ekstra kufferter og tasker med. Men også fordi det er tidskrævende og forsinkende ved check-in, når passagererne ikke har sat sig ordentligt ind i bagage reglerne.
De er forskellige fra flyselskab til flyselskab, men seriøst – brug tid på at tjekke dem, inden I tager i lufthavnen. Det kan betale sig. Både i kroner og for at slippe for medpassagerers og check-in personalets irriterede blikke.
Lavpris selskaber som Ryanair, Wizz Air eller WOW air har begrænset den tilladte mængde af bagage i kabinen til næsten nul. Ellers koster det ekstra, og bagagen ender som regel i flyets lastrum.
Nu følger Lufthansas billig-selskab Eurowings efter med nye regler. Eurowings flyver bl.a. til København.
Den store irritation hos Eurowings opstår, fordi mange passagerer forsøget at få både trolley kuffert, laptop taske, rygsæk, Beauty Case og tax free indkøb i store poser med ind i kabinen – selvom de godt ved, at det ikke er tilladt.
De bliver så stoppet ved check-in skranken eller ved gaten og må aflevere deres ekstra gods til anbringelse i flyets mave. Det koster tid og penge.
Eurowings vil dog ikke gå helt så drastisk til værks som rivalerne fra Ryanair, der indførte ekstra lave grænser for kabine bagage sidste efterår. Under stor presse opmærksomhed og protester fra mange flyrejsende
Eurowings satser i stedet på mere information til passagererne, inden de tager til lufthavnen og involverer sig i tidskrævende diskussioner med flyselskabets personale.
På stærkt trafikerede ruter bliver passagerne fremover bedt om pr. email eller SMS at aflevere alle deres kufferter og taske allerede ved check-in. Også de ting, som overholder reglerne for kabine bagage. Til gengæld får de rejsende deres bagage gratis med.
Lytter passagererne ikke til det gode råd og stiller op ved gaten med mere bagage end tilladt, skal det koste mindst 35 euro (ca.260 kroner) i bøde.
Hos Eurowings må alle rejsende som udgangspunkt tage én lille kuffer på maksimalt otte kilo og målene 55 x 40 x 23 centimeter plus én personlig genstand mere (max. 40 x 30 x 10 cm) med i kabinen. Det kan f.eks. være en laptop taske eller en håndtaske.
Eurowings ser dog helst, at passagererne ser fornuftigt og ikke egoistisk på tingene. Skal de ikke bruge kabine-bagagen under flyvningen – f.eks. deres bærbare pc – beder flyselskabet om, at den lægges i lastrummer i stedet. Det koster ikke ekstra.
Det bliver spændende at se, om Eurowings får succes med sin nye bagage politik. Sammenligner man med andre lavpris selskaber er tyskerne meget mere fleksible.
Eurowings er begyndt at indføre den nye bagage politik på udvalgte ruter, og her hen over påske er reglerne rullet ud på mange flere. Hen på sommeren vil de være implementeret overalt….
Skriv et svar