Over 300 af SAS’ planlagte afgange fredag vil blive gennemført. Det gælder især på de kortere ruter, men også populære ruter til og fra London eller Malaga vil gå – sådan stort set.
Finalcall fortæller, at de største frafald vil være på SAS’ lange ruter – de interkontinentale til f.eks. USA og Asien.
Det ser dog ud, som om piloterne og SAS vil sørge for, at alle maskiner vil blive fløjet hjem til Skandinavien som planlagt. Passagerer vil så vidt muligt ikke blive hængende på deres afgangs-destination.
SAS tilbyder desuden gratis ombookning på andre afgange og flyselskaber til de passagerer, der bliver ramt af strejken. Den gratis service gælder afgange fra i morgen fredag til og med på mandag.
…………
Skriv et svar