Næste gang, I flyver indenrigs i USA med store Delta Air Lines, vil I måske opdage en forskel, når I planter jer i sædet.
Efter take-off vil det nemlig ikke længere været muligt at læne sæderyggen så langt tilbage, som det er normalt i passagerfly.
Delta begrænser ikke sæderyggens bevægelser for at skaffe mere plads til ekstra sæder, som nogle flyrejsende straks vil mene. Den slags gør kun lavpris-udbyderne – og sådan ena er USA’s tredjestørste flyselskab ikke.
Delta gør det for at begrænse utilfredsheden og diskussionerne mellem passagerer, der sidder bag ved hinanden.
Alle, der har prøvet at klappe en laptop op og placere den på klapbordet foran en, vil vide, hvor irriterende det er, når passageren foran pludselig læner sit sæde helt tilbage. Det kan også være et problem, når man sidder med bordet fyldt af madvarer og drikkelse.
Delta har i første omgang begrænset sæderyggens hældning som et eksperiment på sine Airbus A320 fly.
De bruges typisk på indenrigs ruter, der varer en time eller to. I den tid sidder de fleste passagerer opret, fordi de læser aviser eller arbejder med laptop, tablet og smartphone.
På Economy Class kunne Deltas sæder tidligere hældes fire tommer – 10,2 centimeter). Nu kan de kun det halve
På Business og First Class vil passagererne også få begrænsninger i sæderyggens hældning. Her kunne sæderne nu kun hældes 3,5 tommer (8,9 cm) mod tidligere 5,5 tommer (14 cm).
Delta Air Lines understreger samtidig, at alle passagerer vil føle, at de har meget mere plads til sig selv med de nye, mere opret-stående flysæder – og det er jo rigtig nok.
Om Delta også vil indføre ændringerne på sine øvrige flytyper og på de lange, internationale flyruter, hvis de bliver en succes på de korte – vil flyselskabet ikke kommenteree.
Skriv et svar