For et par år siden lød alarmklokkerne, at Maldiverne var ved at synke i havet. ¨Klima-forandringer med smeltet is på polerne og højere vandstand i verdenshavene ville få de paradis-agtige øer i Det Indiske Ocean til at forsvinde fra jord-overfladen ved næste oversvømmelse – hed det.
De dystre udsigter ser dog ikke ud til at skræmme hotelkæder og investorer i turist-industrien. De fortsætter med at pumpe store beløb til Maldiverne, der lige nu er ved at få sit hidtil største ferie-resort.
Det hedder Crossroads Maldives og omfatter bl.a. ni kunstige øer, der skal indeholde alt, hvad man behøver for at nyde en eksotisk ferie. Måske lige bortset fra frihed for andre turister. Crossroads åbner til juni.
Crossroads bygges i en lagune nogle få kilometer fra Maldivernes hovedstad Malé. Her vil der komme både hoteller, en yacht havn med 30 liggepladser, 11.000 kvadratmeter til butikker, boder og lignende.
Fra begyndelsen vil Crossroads gæsterne bl.a. kunne fornøje sig i en Hard Rock Café, en Junior Beach Club, Crossroads Event Hall, Maldives Discovery Centre og en Café del Mar Beach Club.
De første to hoteller i det største ferie resort på Maldiverne bliver Hard Rock Hotel Maldives og Saii Lagoon Maldives, der hører til Hiltons Curio Collection hotelkæde.
Det er planen, at yderligere seks store resorts skal opføres på Maldiverne i de kommende seks. Alle finansieres af den thailandske Singha Estate Company.
Thaierne er i hvert fald ikke nervøs for fremtiden og et højere vandspejl. Heller ikke for at finde de 2.500 daglige gæster, som er nødvendige for at få det store projekt til at løbe rundt.
Maldiverne består af omkring 1.000 små øer, som ikke alle er beboet. Landets godt 140 ferie-centre er fordelt på de største øer.
Maldiverne har aldrig før haft en marina, som den bliver en del af Crossroads.
Med sin havn til lystbåde, sine mange cafeer og butikker skal Crossroads ikke kun servicere gæster, der kommer flyvende ind langvejs fra. Crossroads håber også at kunne lokke turister, der bor i ø-gruppens øvrige – og mindre – feriecentre.
Desuden indrettes Crossroads Maldives, så centret kan håndtere både mindre dykker—udflugtsbåde og store krydstogtskibe, der ankrer op ud for de ni kunstige øer.
Hovedstaden med den internationale lufthavn ligger ca. 15 minutters sejlads med hurtigbåd fra Crossroads Maldives.
De første to hoteller har hver 380 værelser. Priserne på Hard Rock begynder ved 450 USD pr. nat – ca. kroner – mens Saii Lagoon er noget billigere med sine 350 USD pr. overnatning.
De to hoteller er via broer forbundet med hinanden og med Crossroads butikker, marina, restauranter, diskoteker og cafeer.
Crossroads ventes at blive tilbudt af flere rejsebureauer og rejse-arrangører. De første rejser kan foregå fra juni.
Maldiverne, der har en muslimsk styret regering, havde besøg af 1,5 millioner udenlandske turister. De fleste kom fra Kina – med Tyskland, England og Italien på de følgende pladser….
Skriv et svar