Københavns Lufthavn (CPH) ser ud til at fortsætte, hvor den slap i rekord-året 2018. Sidste år passerede Danmarks største flyveplads de 30 millioner passagerer.
I de første tre måneder af 2019 rejste 6.340.978 mennesker gennem lufthavnen på Amager. Det er 1,2 pct. flere end i samme kvartal sidste år.
Det er fortsat de lange, interkontinentale ruter, der oplever den stærkeste vækst i København. 10,7 pct. flere rejste til destinationer uden for Europa.
København har bl.a. fået flere direkte forbindelser til vækst-markederne ude i Asien. Det er ruter til f.eks. Hong Kong, Chengdu og Beijing i Kina eller Delhi i Indien.
Samtidig vokser også antallet af passagerer, der bruger København som omstignings-plads mellem to flyveture. Det gjorde 8,2 pct. flere i første kvartal, og de er dermed med til at styrke CPH’s ønske om at være Nordeuropas førende ”hub.”
I flyselskabernes sommer-program, der blev åbnet for nylig, har København fået 62 flere ruter ind i vinters. 23 af ruterne er helt nye.
Trods de positive passagertal, faldt både omsætning og overskud i lufthavnen i årets første tre måneder.
CPHs omsætning gik således tilbage med 4,1 pct. til 971,8 millioner kroner. Resultatet før skat endte på 256,2 millioner kroner – et dykt på 18,9 pct. i forhold til samme periode for et år siden.
Lufthavnen forklarer begge fald med takst-nedsættelser, som blev indført pr. 1. april 2018. De har gjort CPH mere konkurrence-dygtig, men samtidig givet færre penge i kassen.
Lufthavnen bliver mere grøn
I marts lancerede Københavns Lufthavn en ambitiøs ny klima-strategi. Den skal sørge for, at både lufthavn og flytrafikken bliver forurenings-fri senest i 2030 og 2050.
Som et første skridt skal CPH gøres CO2-neutral allerede i år. I øjeblikket udleder lufthavnen ét kilo CO2 pr. passagerer, og dét tal skal ned på nul i de næste ti år.
Indtil målet er nået, klima-kompenserer CPH hvert eneste kilo kultveilte ved at investere penge i projekter, der fjerner mindst samme mængde CO2 fra atmosfæren.
Københavns Lufthavn har i den forbindelse indgået et samarbejde med den internationale NGO Nexus for Development, der bl.a. producerer sundheds-venlige komfurer til befolkningen i Laos. Den sparede CO2 udledning svarer til lufthavnens belastning af miljøet.
CPH har samtidig installeret flere solcelle-anlæg og nye varmecentraler, der skal levere den grønne energi, som lufthavnen har brug for til sin drift.
Desuden har lufthavnen et stærkt fokus på genbrug og afskaffelse af plastik i terminalerne. Genbrugen omfatter både overskuds-materiale fra lufthavnens bygge.projekter og affald fra dagligdagen på den store arbejdsplads.
Således genbruges madrester fra restauranter og cafeer i lufthavne til produktion af biogas.
Største udvidelse i historien
Københavns Lufthavn investerede i 2018 for to milliarder kroner i udvidelser og forbedringer. Samme niveau forventer lufthavnen at holde i år.
Til sommer indvier CPH første etape af den helt nye Finger E, der især får gates til langdistance fly. Desuden kommer der en ny paskontrol og mere plads til passagerer og medarbejdere.
Lufthavnen har også taget de første skridt i en udvidelse af arealet bag sikkerheds-kontrollen mellem Finger B og C. Her skal der komme 80.000 nye kvadratmeter plads til passagerer, en større bagage-udlevering og bedre faciliteter til de virksomheder, der arbejder i CPH.
Skriv et svar