Runde tal er værd at bemærke, medmindre man fylder rundt. Så vil de fleste helst være foruden.
Hos Airbus er man til gengæld superglade for runde tal. Specielt, når de markerer en milepæl i salget. Det må man sige, at tallet 12.000 gør. Det fortæller nemlig, hvor mange passagerfly, den europæiske flyfabrik har leveret tin sine kunder gennem 45 år.
Airbus’ allerførste pasagerfly var en A300 B2 med serienummeret 005, som blev overdraget til Air France den 10. august 1974.
I 2010 nåede Airbus sit passagerfly nummer 6.000 og ni år senere nu maskine 12.000. Det er en lille Airbus A220-100, som Delta Air Lines fik nøglerne til i Montreal i går.
Den slags jubilæer kalder selvfølgelig på noget særligt. Derfor fløj Deltas test-piloter den 8. maj en rundtur over Montreal, der på radaren blev vist som 12K. Forkortelsen for 12.000.
Airbus har allerede lagt i ovnen til både at nå 15.000 og 18.000 udleverede passagerfly. I ordrebogen ligger nemlig bestillinger på 7.200 maskiner, der skal afleveres til flyselskaberne i de kommende år….
Skriv et svar