I Grækenland har Thomas Cook koncernen, som Spies er en del af, haft stor succes med sit boheme-inspirerede hotel-koncept Casa Cook.
Derfor åbner koncernen nu sit tredje Casa Cook. Efter Rhodos og Kos bliver det Ibiza, som får et designer-hotel. Det placeres ved Cala Garcio stranden nær San Antonio på Ibizas vestkyst. Minimums-alderen for gæster er 16 år.
Det nye Casa Cook følger design-linien fra sine græske søskende. Det vil sige minimalistisk arkitektur med beton-vægge og natur-materialer i varme tone.
For at få den autentiske lokale stemning har teamet bag Casa Cook allieret sig med den spanske arkitekt Miguel Garcia Quetglas.
Han er manden bag flere af Ibizas mest ikoniske bygninger som f.eks. Café del Mar, Pikes Hotel samt natklubberne DC10, Amnesia og Es Paradis.
Hotellet består af tre forskellige bygninger med 189 værelser, et flot pool-område, spa og gode træningsfaciliteter. En del af haven er designet til at dyrke yoga i.
Naturligvis følger Casa Cook på Ibiza og den aktuele trend mod grønne måltider. Der har den ene af hotellets to restauranter et vegansk køkken. Den anden har en blanding af spanske og internationale retter.
Ifølge Spies koster tte dage på Casa Cook Ibiza med afgang den 25. juli fra København, indkvartering i dobbeltværelse og med morgen-buffet fra 12.652 kroner pr. person….
Skriv et svar