Det er ikke engang to uger siden, at det tysk-svenske investerings-firma Triton gav et tilbud på at købe hele Skandinaviens afdelingen hos den kriseramte britiske rejsegigant Thomas Cook.
I givet fald ville Danmarks største rejse-arrangør Spies og flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia være en del af handelen.
Penge-mændene fra Triton er imidlertid langt fra de eneste, der har lyst til at erhverve dele eller hele Thomas Cook Group.
Senest har topledelsen i Thomas Cook indledt forhandlinger med den kinesiske Fosun koncern. De to parter kender hinanden i forvejen, fordi Fosun ejer 18,7 pct. af Cook China.
Indtil videre har kineserne ikke afgivet et formelt købs-tilbud på hele den store Thomas Cook Group, men ifølge tv-stationen Sky News kan det komme i løbet af et par uger.
Skulle den asiatiske gigant beslutte sig til et køb, kan Triton hurtigt blive skubbet ud på et sidespor. I stedet vil Spies så i sidste ende blive kinesisk ejet.
Fosun vil dog ikke kunne købe hele Thomas Cook koncernen, selvom kineserne gerne ville. På grund af EU’s særlige regler for flyselskaber. De må ikke ejes af virksomheder uden for Europa.
Flyselskaberne hos Cook har mange andre vist interesse for. Lufthansa vil f.eks. gerne have fat i Thomas Cooks tyske Condor selskab, mens Virgin Atlantic gerne vil købe Cooks langdistance ruter over Atlanten.
Til sidst skal jeg lige huske at sige, at ordene Ni Hao i artiklens overskrift betyder ”hej” på kinesisk….
Skriv et svar