Normalt er det hensyntagen til de stadig flere vegetarer og veganere iblandt os, når flyselskaber pludselig begynder at servere grønne måltider ombord.
Tag bare SAS, der for nylig introducerede to veganske retter som del af sit New Nordic by SAS koncept, der skal sende NOMA bølgen på vinger.
Hos konkolllegerne fra TUI fly Nordic er alt rødt kød fra okse, svin og lam forsvundet siden 1. juni – men på grund af klima-belastningen. Ikke veganernes fremtog.
TUI mener, at selskabet kan reducere sit CO2 udslip ved at skære kødet fra. Ifølge den svenske Levnedsmiddel-forvaltning sender et kilo oksekød ti gange så mange drivgasser ud i atmosfæren som 1.000 gram kylling.
Slut med det røde kød er blot et af mange initiativer, som den tyske TUI rejsekoncern gør for at nedsætte sit klima-fodspor.
Som mange andre flyselskaber investerer TUI f.eks. stort i moderne passagerfly, der er mere brændstof-økonomiske og forurener mindre.
Desuden er TUI begyndt at klima-kompensere sine billetter. Det betyder, at en del af rejseprisen bliver doneret til et grønt miljø-projekt.
”Når vi spørger vores kunder, hvordan de tænker på bæredygtighed i forbindelse med deres fremtidige rejse, vil der normalt være rødt kød eller kød i almindelighed på listen over ting, de selv vil ændre på. Derfor udvider vi nu med fugl, fisk og vegetariske retter, mens vi fjerner det røde kød,” forklarer Anna Kiefer. Hun er bæredygtigheds-ekspert i TUI.
Det store charter-selskab har også indført forudbestilling af måltider ombord. Det betyder minimalt mad-affald på flyrejserne, ligesom man sparer vægt. Begge dele reducerer i princippet CO2 belastningen.
TUI arbejder sammen med det hollandske selskab Foodcase. Det er knyttet til Wageningen Universitet, der betragtes som en af verdens førende i fødevare-forskning.
Et af de fælles projekter er at servere varme drikke i flyet af en kop, der kan spises. De første prototyper bliver testet i øjeblikket.
Med en markedsandel på 22 pct er TUI Nordiv den største aktør på det skandinaviske rejsemarked. Koncernen blev etableret i Danmark i 1967 og tilbyder i dag pakkerejser, fly og krydstogt.
TUI har rejseselskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland, flyselskabet TUI fly Nordic og all-inclusive specialisten Nazar….
Skriv et svar