Hvis I bruger Airbnb regelmæssigt, vil I opdage, at ikke alt er lykke og lagkage. Ligesom i andre rejseformer render man ind i knap så gode oplevelser og erfaringer.
Enten er ejendommen ikke, hvad de flotte billeder på Airbnb hjemmesiden gjorde dem til – eller kvarteret, hvor Airbnb boligen ligger, er ikke så attraktivt, som I troede.
Den slags bekymringer kan man se helt bort fra med Airbnbs nyeste tiltag. Airbnb Luxe er luksusrejser ”the Airbnb way”.
Ekstraordinært gode private boliger, som man kan leje. Smukt og luksuriøst indrettede, flot placeret geografisk og med service inkluderet, man ellers kun møder på dyre hoteller. Men ok – prisen er altså også derefter.’
Allerede fra begyndelsen har Airbnb for luksusdyr nogle utrolige boliger at tilbyde. De ligger f.eks. Frankrig, Toscana i Italien, New Zealand og Sydafrika. Eller man kan leje den villa på Jamaica, hvor Ian Fleming skrev sine berømte James Bond 007 romaner.
Søger man fuldstændig ro og isolation – kald det eksklusivitet – kan man booke en hel ø i Nukutepipi atollet i Fransk Polynesien. Atollet ejes af franskmanden Guy Laliberte, der er kendt for at skabe Cirque du Soleil forestillingerne.
Helt modsat, hvis man søger luksus i en storby. Her kan man f.eks. leje flotte London boliger som en klassisk villa i Kensington eller en penthouse lejlighed Sloane Square. Mere utraditionel er en fransk land-ejendom, der ligger midt i Los Angeles.
Airbnb Luxe er det logiske resultat af, at den store dele-bolig-portal købte firmaet Luxury Retreats for to år siden.
I forbindelse med den officielle åbning i går kunne Airbnb Luxe fortælle om 2.000 hånd-plukkede leje-hjem, der alle opfylder en tjekliste med over 300 punkter.
Hver for sig skal de opfylde skrappe standarder for både design og funktion. Præcis som det er tilfældet med fem-stjernede hoteller.
Blandt de mere end 300 krav finder man bl.a. køkken-udstyri i kokke-klassen, unik placering af boligen, materialer af udsøgt kvalitet samt antal og indretning af badeværelser, der svarer til mængden af soveværelser i boligen.
Alle Luxe lejere har adgang døgnet rundt til specielt uddannet Airbnb personale – såkaldte ”trip designere”. De skal bl.a. sikre, at hvert ophold er skræddersyet til lejerens særlige ønsker og behov.
Trip Designer lyder som det digitale navn for, hvad man i gamle dage kaldte butlere i England og concierger i Frankrig.
De kan hjælpe gæsterne med alt det praktiske inklusive bestilling af teater billetter, private kokke, børnepasning og take away pizzaer. De har et indgående kendskab til den lokale kultur og geografi – og kan derfor sammensætte turplaner og rigtigt gode ”must see” lister for deres gæster.
Priserne på Airbnb Luxe er meget forskellige. De billigste luksus-boliger kan f.eks. lejes for nogle få tusinde kroner om dagen, mens andre er meget dyrere. Det gælder f.eks. slotte i Frankrig, der kan koste op til 6,5 millioner kroner pr. overnatning….
Skriv et svar