Tilbage i 1970’erne forbød USA’s regering, at passager-transport måtte foregå med over lydens hastighed. I hvert falde ikke over USA’s landjord.
Officielt var begrundelsen, at flyene gav et ordentligt brag, når de brød gennem lydmuren.
Inofficielt var årsagen, at amerikanerne ville forhindre europæernes Concorde fly i at få for meget succes. USA havde nemlig ikke selv nogen supersonisk konkurrent at vise frem.
Boeing forsøgte i en periode med sit SST koncept, der også hed Boeing 2702. Det skulle kunne flyve passagerer med over to gange lydens hastighed, men kom aldrig rigtigt på vingerne, før det blev opgivet.
Udviklingen var alt for dyr, og både vesteuropæerne med Aerospatiale-BAC Concorde og russerne med Tupolev TU-144 havde så stort et forspring, at Boeing ikke kunne indhente dem.
Man må sige, at amerikanernes forhindringer virkede. Concorde – se artiklens indledningsfoto – fik kun lov til at flyve super-hurtigt over vand. Det vil i praksis sige, at en flyvetur fra London til New York på 3,5 timer. I dag tager den det dobbelte.
Den sidste Concorde flyvning blev gennemført i 2003. I de mellemliggende 16 år har flyve-forbudet over land eksisteret i USA, uden at nogen har ønsket at få det ændret.
Nu kunne det imidlertid se ud til, at de amerikanske myndigheder snart må løse for reglerne. Den næste generation af passagerfly, der kan bevæge sig med over lydens hastighed, kommer nemlig fra USA selv. Og så er det jo en helt anden sag.
To mindre flyfabrikker er ved at have deres første prototyper af supersoniske passagerfly klar. Det er Boom og Aerion, der begge har store koncerner som økonomiske støtter. Det er bl.a. Boeing, NASA, Lockheed-Martin og det engelske flyselskab Virgin Atlantic.
De to nye super-hurtige passagerfly Boom Ouverture og Aerion AS-2 er bygget efter de nyeste fremskridt i aerodynamik, jetmotorer og letvægts-materialer.
De bruger både mindre brændstof og støjer meget mindre end Concorde. Men larme gør de – meget mere end normale passagerfly.
Derfor kræves en lov-ændring, hvis de to flyfabrikanter skal have en chance på markedet. Dem grubler de amerikanske lufthavns-myndigheder FAA på nu, når FAA ikke lige tjekker Boeing passagerfly for tekniske fejl.
Men det begynder at haste, så det varer nok ikke længe, inden Donald Trump begynder at blande sig med sine tweets fra mobiltelefonen.
Allerede i 2020 vil Boom stå klar med en lille prototype af sit Ouverture fly. XB-2 hedder testflyet, der skal vise i praksis, hvad Boom indtil videre kun har lovet i computer simulationer og test af små modeller i vindtunnel.
Et helt andet spørgsmål er, om Boom og Aerion ikke møder en endnu større modstander i den voksende klima-bevidsthed hos mennesker verden over.
Supersoniske fly er på alle måder det præcist modsatte af den CO2 bevidsthed, der lister sig ind overalt i fly- og rejsebranchen for tiden. De støjer og forurener, men kan flyve helvedes stærkt.
Det bliver spændende at se, hvad politikere og flyselskaber vil sige i de kommende måneder. Vil de ride på to heste samtidig?
Nemlig at please det trods alt begrænsede publikum, der godt vil betale ekstra for at komme hurtigt frem. Og samtidig købe almindelige passagerfly med stadig mindre forurenende jetmotorer