Forleden dag måtte en stor Airbus A330 fra det engelske flyselskab Virgin Atlantic nødlande i Boston på sin ellers planlagte rute fra New York til London.
Årsagen var, at der var udbrudt en mindre brand ombord.En lille Power Bank til opladning af mobiltelefoner var faldet ned mellem to sæder og kommet under pres, så der til sidst gik ild i den.
Branden blev hurtigt slukket, men flyet måtte nødlande for en sikkerheds skyld. For selv om Power Bank ikk er ret stor, nåede flammerne fra den at antænde kunststoffer i flysæderne. Med en del røg-udvikling som resultat.
Ingen af de 217 passagerer kom noget til, men Virgin Atlantic måtte flytte passagerer over på et andet fly, før de kunne fortsætte over Atlanten med nogle timers forsinkelse.
Episoden hos Virgin Atlantic sætter endnu engang fokus på alle de elektroniske gadges, som passagerer slæber med ombord på flyene.
Helt ufarlige er de ikke – specielt ikke de Li Ion batterier, der sidder i snart sagt alle moderne gadges, mobiltelefoner, kameraer og Power Banks.
Med jævne mellemrum hører vi om små brande, som batterierne har forskyldt. Heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade eller passagerfly styrtet ned efter episoder med eksploderede batterier.
Men luftfarts-organisationer som IATA har strammet reglerne, og de fleste flyselskaber har indført dem. De siger bl.a, at der ikke må ligge Power Banks eller løse batterier i indtjekkede kufferter og bagage, som anbringes i flyenes bagagerum.
Alle batterier skal medbringes som håndbagage. Ganske enkelt, fordi flyselskaberne hurtigere kan opdage problemer. Præcist som i Virgin Atlantic flyet, hvor branden hurtigt kunne stoppes med et par liter kildevand fra flaske og en lille pulverslukker.
Meget praktisk har den danske butikskæde med mobil-tilbehør – MyTrendyPhone – lavet en flot infografik, der giver 10 gode råd om brug af Power Banks på rejsen.
Infografikken fra MyTrendyPhone redegør også for flyselskabernes regler for brug af batterier og Power Banks ombord. Den er derfor rigtig god at studere, inden man tager på rejse næste gang…..
Skriv et svar