Mange booking portaler og pris-sammenlignings-sider på internet har længe været en torn i øjet på Europas forbruger-organisationer.
Først og fremmest, fordi det kan være svært for almindelige mennesker at gennemskue de reelle priser, der bliver tilbudt på rejser, hoteller og overnatninger.
Alt for ofte oplever forbrugere nemlig, at den lave pris, som de bliver lokket med på første side af portalen, ender med at være noget højere, når de først skal betale til sidst.
Airbnb har længe været i søgelyset for manglende transparens og gennemsigtighed i sine priser, men det skal være slut her og nu.
Den store dele-bolig-portal har nu efter pres fra EU’s forbruger-beskyttere ændre sine forretnings-politikker, så de er i overensstemmelse med de regler, EU indførte sidste år.
”I denne sommerferie får europæerne præcis det, hvad de ser, når de booker deres ferie,” fortæller EU’s kommissær for juridiske spørgsmål, Vera Jourova.
EU-Kommissionen har været utilfreds med, at Airbnb ikke altid viste den endelige totalpris inklusive skatter og afgifter samt eventuelle ekstra gebyrer for f.eks. rengøring.
Desuden kunne det tidligere være svært at gennemskue, om udlejeren var en privat person eller en professionel virksomhed. EU’s regler er nemlig forskellige for de to kategorier.
Endelig stod det ikke klart, om lejerne kunne gå til deres lokale domstole, hvis de var utilfredse med Airbnb – eller om klage-sager skulle føres i udlandet.
EU-Kommissionen bad Airbnb ændre sine arbejdsmetoder i juli 2018. Nu – et år senere – er forbedringerne omsider gennemført.
Forsinkelsen skyldes – ifølge EU – at det har været svært at gennemføre nogle af modifikationerne på grund af ”tekniske udfordringer.”
Men alt skulle nu være på plads, bekræfter EU’s forbruger-myndigheder….
Skriv et svar