Det er ikke længe siden, at analyser kunne fortælle, at over 45 pct. af danske flypassagerer slet ikke kender deres rettigheder i forbindelse med forsinkede fly, aflyste afgange eller overbooking af maskinerne.
Det betyder, at danske flyrejsende går glip af 1,26 milliarder kroner, som de har ret til ifølge EU’s såkaldte Forordning 261.
Flyselskaberne smiler fra væg til væg, for de sparer at udbetale, hvad der svarer til 364 kroner for hver eneste dansker.
Et og andet kunne dog tyde på, at danskerne har fået øjnene op for deres rettigheder i forbindelse med flyrejser. De begynder, når en afgang er over tre timer forsinket og kan give op til 600 euro i kompensation pr. passager. Det er 4.500 kroner.
Hos et af de juridiske konsulent-firmaer, der har specialiseret sig i at hjælpe passagerer med at hente erstatning hos flyselskaberne, oplever man i øjeblikket en storm af henvendelser midt i sommervarmen:
I juli har over tre gange så mange utilfredse passagerer kontaktet Flyhjælp.dk som i andre måneder af året.
Det skyldes ikke, at flytrafikken har oplevet ekstra-ordinært mange forsinkelse i år. Tværtimod var situationen meget værre for et år siden, hvor flyveledere enten strejkede eller meldte sig syge i protest over konstant underbemanding i kontroltårnene.
Ifølge Flyhjælp.dk er der altid flere krav om kompensation i perioder som nu, hvor mange rejser på fere. Tallet er bare meget større end normalt.
En stor del drejer sig om erstatning til flere personer, hvilket kunne tyde på, at familier på ferie må have haft kedelige erfaringer med deres fælles sommerferie….
Skriv et svar