En stor del af service-personalet i Londons Heathrow lufthavn stod klar til at gå i strejke i morgen fredag og på lørdag, hvilket ville have skabt et kaos på Europas største flyveplads.
Nu har fagforeningerne trukket i land og i første omgang udsat den planlagte strejke. Heathrow vil ikke blive lukket i de næste par dage.
Det er godt nyt for flypassagerer, der skal til eller flyve via London. Men altså kun på kort sigt. Service-personalets næste strejke, som er planlagt til den 4. og 5. august, er nemlig ikke aflyst endnu.
Desuden ser det ud til, at både British Airways og Ryanair vil blive ramt af strejker til august. Med andre ord ser den ellers ret fint kørende sommer flyver ind i kaos, forsinkelser og aflysninger i næste måned.
På sin hjemmeside meddeler Heathrow, at jord-personalets fagforening Unite har besluttet at aflyse weekendens strejke for at drøfte lufthavnens seneste løntilbud med sine medlemmer.
Det vil ikke kun redde mange danskeres rejser i morgen fredag og lørdag. I London ånder hundrede-tusinder af mennesker op, fordi den kommende weekend er sommerferie start i England.
Ifølge Heathrow Airport har man givet sine service-medarbejdere et tilbud om en lønforhøjelse, der ligger betydeligt over inflationen.
Det var ventet, at omkring 4.000 Heathrow ansatte ville gå i strejke i morgen. Det gjaldt bl.a. sikkerhedsfolk, chauffører, service-medarbejdere og brandfolk.
Hvis de ansatte afviser det nye tilbud fra Heathrows ledelse, nedlægger de formentlig arbejdet på fire datoer i august – nemlig den mandag den 5. og 6. august, fredag den 23. august og lørdag den 24. august.
Læs mere om baggrunden for slagsmålet i Heathrow i Trends & Travels tidligere artikel her.…
Skriv et svar