Det er ikke kun turistbyer nede ved havets overflade, der slås med turisternes efterladte vandflasker, øldåser og plastikposer. De har bl.a. ført til offentlige forbud i Venedig og på Mallorca.
Også på det højeste punkter i verden er plastik affald blevet et problem. Nepals myndigheder har således følt sig tvunget til at forbyde plastik emballage på Mount Everest og områderne omkring det højeste bjerg på denne klode.
Mange flere mennesker end nogensinde før mener, at de er i stand til at bestige Mount Everests 8.848 meter.
Det har dels ført til mange flere ulykker i det uvejsomme terræn med tynd luft. Dels er der nogle gange kø for at komme til på de etablerede ruter opad bjerget.
Det ser helt grotesk ud med en lang slange af bjerg-bestigere, der ser ud til at vente på et tog i Londons myldretid.
Hvad værre er, at de mange turister efterlader sig tonsvis af affald. Da der ikke findes spande eller regelmæssig renovation oppe i Himalayas bjerge, flyder sneen ofte med kedelige efterladenskaber.
Nepals regering har derfor besluttet, at de fleste typer plastik emballage vil være forbudt fra den 1. januar 2020. Det gælder især plastik-flasker.
Reglerne foreskriver, at plastik med mindre tykkelse end 30 mikrometer bliver forbudt. Overtrædelser vil i første omgang føre til en advarsel. Strengere straffe er under overvejelse.
Nepal har kæmpet mod affalds-problemet i mange år. I 2013 indførte man således en affalds-afgift på 4.000 US dollars for hvert bjerg-bestiger team ved Mount Everest.
Pengene bliver kun betalt tilbage, hvis hvert medlem af gruppen tager mindst otte kilo affald med ned fra bjerget.
Omkring halvdelen opfylder denne norm, men det er ikke nok. Alene i 2019 blev 10 tons affald samlet ind ad den vej på verdens største bjerg.
I år har knap 900 bjerg-bestigere prøvet kræfterne på Mount Everest. Det er flere end nogensinde før. De 644 har taget den sydlige rute i Nepal, de øvrige nordruten fra Tibet,
De har alle betalt 11.000 dollars for at få lov til at bestige bjerget, men den høje pris afskrækker ikke folk. Derfor overvejer Nepal at hæve prisen til 35.000 USD. Det er ca. 240.000 kroner.
Oveni bjerg-bestigerne kommet et langt større antal turister, der bare vil føle, hvordan det er tæt på verdens største bjerg – og tage en selfie med Everest i baggrunden. I år bliver det til mindst 50.000 turister i området.
11 bjerg-bestigere er omkommet på bjerget i 2019. Det er dårlig reklame og kedelige ting at beskæftige sig med for Nepals myndigheder.
Derfor pusler de i øjeblikket med udstedelsen af et særligt Mount Everest kørekort. Det kan folk kun få, hvis de opfylder en række strenge krav om fysisk formåen og erfaring med bjerg-bestigning. Bl.a. skal de bevise, at de har kravlet til tops på mindst et bjerg på 6.500 meters højde….
Skriv et svar