Passagerfly, der kunne flyve hurtigere end lyden, var det store nummer i slutningen af 1990’erne. De fik dog en brat ende, da først et russisk Tupolev TU-144 og senere et fransk-britisk Concorde forulykkede. Begge i Paris.
Da British Airways og Air France stoppede med at bruge Concorde i 2003, mente alle, at overlydsfly til passager-transport nu var helt døde.
De var alt for dyre i drift og larmede desuden så meget, at de kun måtte dreje op for motorerne og bryde gennem lydmuren ude over havet.
Desværre var det også slut med at rejse hurtigt over Atlanten. I et Concorde kunne man tage turen fra London til New York på 3,5 timer. I dag tager rejsen den dobbelte tid i moderne passagerfly fra Airbus og Boeing.
I de seneste par år er ideen om super-soniske fly dog dukket op igen. To små amerikanske fabrikanter – Boom og Aerion – pusler med første prototyper. I begge tilfælde små maskiner, som vel bedst kan beskrives som business jets i overstørrelse.
Tilbage i 1970’erne havde Boeing også planer om at bygge rutefly, der kunne transportere 300 mennesker med tre gange lydens hastighed (Mach 3). Boeing 2702 eller SST hed projektet.
Europæerne var imidlertid hurtigere og bedre på aftrækkeren med deres Concorde. Med udsigten til enorme udgifter til udvikling og nul garanti for kommerciel succes kastede Boeing hurtigt håndklædet i ringen,
I stedet dukkede Rusland op på arenaen med sit Tupolev Tu-144, Det lignede en direkte kopi af Concorde, men sælges langt billigere. Desuden kom Tu-144 på vingerne første gang før Concorde – i december 1968.
Uheldigvis styrtede et af de super-hurtige Tupolev fly ned midt under Paris Air Show i 1973, hvorefter flytypen forsvandt helt fra den internationale scene.
Efterfølgende benyttede Moskva et par Tu-144 som transportfly, ligesom det blev brugt at træne kosmonauter til det russiske rumfarts-program. Også amerikanske NASA ejede et eksemplar i en periode.
Men nu har russerne åbenbart fået blod på tanden. Og ligesom amerikanerne vil russerne satse på segmentet af velhavende forretnings-mænd.
Ifølge fagmediet Russian Aviation Insider er det centrale aero-hydro-dynamiske institut (ZAGI) har således præsenteret en første model i forbindelse med Moscow Aerosalon udstillingen, der holdes i den russiske hovedstad i disse dage.
ZAGI forestiller sig, at flyet kan transportere forretningsfolk, politikere og andre VIP-personer med en hastighed på Mach 1.8 over afstande på 7.500 til 8.500 kilometer. Det kan f.eks. være nonstop Moskva til New York.
Designet er ret utraditionelt. Delta-vingerne er kendt fra både Concorde og Tu-144, mens motorerne sidder ikke i vingerne, men bag piloter og passagerer. Ligesom i militære jagerfly.
Det begrænser i sig selv, hvor mange mennesker der vil passe ombord. Desuden får ZAGI nok klager fra passagerne over støjen.
Støjen er i det hele taget russernes største udfordring. Klima, forurening og CO2 betyder mindre. ZAGI bruger således mange kræfter på at designe sit fly, så braget kan reduceres, når det bryder igennem lydmuren.
Den russiske fly-industri længes efter at få en kommerciel succes. Det er mange år siden – helt tilbage i Sovjet-tiden, at landet solgte mange Tupolev og Iliusjin passagerfy til eksport.
Putin og hans regering vil gerne vise USA og Europa, at russerne fortsat er med helt fremme i fly-design – og ikke kun når det gælder militærfly.
ZAGI’s supersoniske business jet kan blive et kærkomment prestige projekt, der dog næppe kan realiseres før om måske 10 år.
Lige nu forsøger russerne sig med svigtende held med sin Sukhoi SU-100 SuperJet, som flere flyselskaber har returneret til fabrikken på grund af manglende kvalitet. SU-100 skulle konkurrere med Airbus små A220 og A319 fly eller de mindste versioner af Boeing 737.
Rusland er også på vej med det større Irkut MC-21 fly, som i øjeblikket markedsføres som et bedre valg end Boeings skandale-ramte 737 MAX fly.
Desuden arbejder russerne sammen med Kina om det endnu større CR-929 projekt. Her er der tale om en ”wide body” maskine, som skal konkurrere på de længere ruter med Boeings 787 Dreamliner og Airbus’ A350….
Skriv et svar