Danmark er blevet markedsført på mange forskellige måder;
Som landet med hygge, de lykkeligste indbyggere, cyklisternes paradis, på den alt andet end snobbede kongefamilie eller landet med de nyskabende restauranter. For blot at nævne nogle af de senere-
Fremover skal Danmark også blive kendt for BMX. Som landet med en geografi og en tradition for cykler, der gør den danske natur super oplagt til mountain biking.
I et samarbejde med energidrik-giganten Red Bull får den nationale turist-organisation VisitDenmark i øjeblikket produceret en action video, hvor en af verdens bedste BMX-kørere drøner gennem Danmark.
Køreren er skotske Kriss Kyle, der udfører de vildeste vilde stunts og tricks på cyklen. Undervejs viser videoen også flotte billeder af 18 forskellige danske steder og stemninger.
Film-folkene, der optager videoen frem til den 5. september, besøger bl.a. bunkerne ved Løkken, Færgen Ida, Museet for Søfart og Copenhill.
Konkurrencen om opmærksom er benhård. Danmarks markedsføring skal derfor være til stede, hvor publikum er. Lige nu er det bl.a. på YouTube og Facebook, hvor den nye video bliver vist:
”Ved at arbejde sammen med Red Bull kommer vi ud til en meget stor målgruppe med en sjov og anderledes historie om Danmark. Al den action og begejstring, som BMX mesteren Kriss Kyle og Red Bull står for, bliver fremover forbundet med Danmark,” forklarer senior projektleder Jacob Lisbygd fra VisitDenmark.
Red Bull kendes ikke kun for de små dåser med energidrik, der sælges i 171 lande. Red Bull har også sit eget Formel-1 team, ejer flere fodboldhold og står bag mange forskellige action events verden over. I Danmark husker man bl.a Red Bull Cliff Diving med udspring i havnet fra operaens tag i København.
Red Bull er samtidig et af de stærkeste brands i den digitale verden. Den popularitet hos især unge vil VisitDenmark gerne få en skive af ved at arbejde tæt sammen med Red Bull om den spektakulære BMX video….
Skriv et svar