Folk klager meget over manglende tålmodighed og tagen hensyn til hinanden i vejtrafikken. Både ude blandt de fire-hjulede med motor I, men så sandelig også på de efterhånden overbelastede cykelstier i storbyerne.
Men hvordan står det egentlig til med vores opførsel over for hinanden, når vi er ude at flyve?
Stewardesser og stewarder kan fortælle snesevis af eksempler på passagerer, der er gået amok over for hinanden eller på personalet, fordi selv den mindste detalje får dem op i det røde felt.
Engang imellem kommer der heldigvis også positive historier om flyrejsendes behandling af hinanden.
En af de ofte hørte er om passagerer med små børn, uddeler som ”tak for tålmodigheden” gaver til medrejsende på sæderne ved siden af, foran og bagved familien med støjende små.
Sovende medpassagerer kan være til stor gene på en flyvetur. (Foto: Orbitz)
En anden solstråle historie er netop landet fra Australien og handler om voksne rejsende, der kan være mindst lige så generende for med-passagerer som skrigende børn. Nemlig de mennesker, som snorker højt.
Hjemme i dobbelt-sengen har partneren ofte for længst vænnet sig til en alt andet end lydløs nat. Måske de sover i et separat værelse eller ligger ligefrem med høreværn om natten.
Men ude i et passagerfly, der skal bruge mange timer i luften på en rejse mellem to kontinenter, kan det være svært at beskytte sig helt mod medpassagerers støj og lydelige snorken.
Familien Smith og Tattersal fra Melbourne i Australien fandt på en smart idé, da de skulle flyve til Houston i Texas. En rejse, der ville tage 32 timer med mellemlandinger.
På en så lang flyvetur vidste fru Tattersal og sted-datteren Grace Smith, at deres hushold og far næppe kunne holde sig vågen. Og han snorkede altså som et tærskeværk.
Når man skal flyve langt, er det en god idé at sikre sig en sovepude og et vindues-sæde. Så kan man læne sit hoved op ad væggen og generer ikke sine naboer. (Foto: Promises Behavioral Health)
Resolut samlede de derfor 10 styk ”undskyld” pakker, som de gav farmand Alan med på flyet. Dem skulle han huske at udlevere til sine nabo-passagerer i flyet, inden han blev søvnig.
Alan Tattersal må have husket det, for da han landede i USA, havde han kun to pakker tilbage af de oprindelige 10.
I hver pakke lå to chokolade barer, et par ørepropper og en håndskreven note, der sagde følgende: ”Vi tænkte, at du kunne få brug for en lille hjælp, når din sædenabo Alan falder i søvn. Vi håber, at disse små ting hjælper.”
I et PS tilføjede de to australske kvinder, at ”Alans snorken normalt kun varer i en halv time. I den periode, som det tager ham at falde rigtigt i søvn.
Den snorkende mand fortæller til det britiske online medie LADBible, at hans medpassagerer først var lidt modvillige, men så smilede og sagde tak, da de læste beskeden fra Alans kone og datter.
Det var så ganske vist….
Skriv et svar