I den kommende uge er der efterårs-ferie i mange danskeres kalender. I hvert fald dem, der har skole-søgende børn.
Mange har selvfølgelig bestilt en rejse sydpå i god tid, og de er formentlig allerede taget afsted fredag eller i dag lørdag.
Andre har ikke kunnet beslutte sig og har afventet vejr-udsigterne for en efterårs-ferie i Danmark. Den bliver i givet fald våd, men ikke specielt kold.
Altså går tusinder af danskere online i disse timer for at se, om der kunne være nogle fristende sidste-øjebliks tilbud at hente.
Det er der, viser en dugfrisk analyse fra den store hotel- og rejse-søgemaskine www.momondo.dk . Det er stadig muligt at komme afsted til flere af danskernes yndlings-destinationer i efterårs-ferien.
Ifølge momondo.dk er chancerne størst for at finde en efterårs-rejse til en god pris, hvis man vælger spanske Barcelona eller Malaga.
Hvad man stadig kan få af last-minute billetter til danskernes fem mest populære destinationer, kan I læse her:
London fra 3.957 kroner
Den britiske hovedstad er danskerne favorit nummer ét i storby-rejser, Det gælder også i efterårs-ferien, hvor danskere i London måske bliver de sidste, inden Brexit sænder England ud af EU.
Rejser man fra Københavns Lufthavn, kan man ifølge momondo.dk finde billetter til 3.957 kroner tur/retur med SAS, Afrejse er mandag den 14. oktober og hjemrejse lørdag den 19. oktober.
Fra Billund er priserne lidt højere. 4.257 kroner tur/retur med British Airways på de samme to datoer. Begge rejser er direkte uden mellemlandinger.
Malaga til kun 2.456 kroner
Billigst I denne analyse er Malaga i Spanien. Her koster en tur/retur rejse med Norwegian fra Billund under 2.500 kroner. Det kræver dog, at man tager en omvej via Oslo. Afrejse også her den 14. oktober og hjemtur den 19.
Rejser man fra København, er prisen meget højere. Nemlig 4.681 kroner tur/retur med SAS. Flyveturen er til gengæld direkte på de samme to datoer.
New York fra 3.376 kroner
Så er det faktisk 1.300 kroner billigere at rejse fra København til New York i efterårs-ferien. 3.376 kroner med Finnair og en mellem-landing i Helsinki. Udrejse den 14. oktober og hjemrejse søndag den 20.
Bor man tættere på Billund Lufthavn kan man rejse med KLM til New York for 4.773 kroner tur/retur. Også her kræves en omvej og et flyskifte. I Amsterdam på udturen den 14. oktober og i Paris på hjemturen den 20.
Rom fra 3.129 kroner
Billund er meget billigere at rejse til Rom fra efterårs-ferien end København. Faktisk er forskellen på hele 1.400 kroner, hvilket bl.a. skyldes mellem-landinger undervejs.
Fra København koster en tur/retur billet til Italiens hovedstad 4.598 kroner. Rejsen er med Norwegian og direkte. Udrejse den 14. oktober og hjemtur den 19.
Fra Billund kan billetterne købes for kun 3.129 kroner på samme datoer. Her skal man rejse ud med Brussels Airlines og skifte fly i Bruxelles. Hjemrejsen foregår med Wizz Air og en mellemlanding i Warszawa.
Barcelona fra 2.708 kroner
Endelig er der populære Barcelona, som man kan komme til for 3.066 kroner for en tur/retur rejse fra København. Flyveturen er direkte begge veje og foregår med det spanske lavpris selskab Vueling. Udrejse den 14. oktober og hjem igen den 19.
Rejser I fra Billund, kan det gøres 300 kroner billigere med Lufthansa – 2.708 kroner, Her må I så acceptere mellemlandinger både på ud- og hjemtur i Frankfurt. Rejsedatoerne er de samme.
Husk lige
www.momondo.dk oplyser, at pris-tjekket er udført den 10. oktober og gælder for retur-billetter for én person på økonomi-klasse. Priserne er vejledende og kan have ændret sig i mellemtiden.
Bemærk også, at priserne udelukkende gælder flybilletter. Hoteller, hostels eller Airbnb kommer oveni,,,.
Skriv et svar