Attraktioner, der skuffer

Rejser skaber forventninger og drømme. Det samme gør også lister, fine tekster og flotte billeder fra rejse-udbydernes brochurer, plakater og hjemmeside.

Kigger man så også lige forbi Instagram, bliver det hele hurtigt til højglans og fotos, der kan få selv et gråt lille hotel til at fremstå som en oase på en sydhavs-ø. Godt hjulpet af Photoshop naturligvis.

Derfor er det bestemt ikke usædvanligt, at turister, der vælger en destination første gang, bliver skuffede. Virkeligheden står slet ikke mål med det virtuelle indtryk, man fik på internet.

Det store tyske uge-magasin ”Focus” har undersøgt markedet og funndet fem eksempler på, at kendte turist-attraktioner skuffer.

Ikke nødvendigvis, fordi der som sådan er noget galt med attraktionerne. De kan såmænd sagtens have stor kulturel, historisk eller visuel værdi-

Problemet er imidlertid omstændighederne – forholdene omkring attraktionerne. De er måske slet ikke så imponerende, når man står foran dem. Man skal måske betale en formue for at se dem. Eller tusinder af andre mennesker har fået præcis samme idé som en selv. Med det resultat, at der er vild trængsel, som var det åbningen af en ny filial af Jysk (Sengetøjslager).

Her er listen over turist-attraktioner, hvor risikoen er stor for at blive skuffet:

 

London Eye -uden udsigt
Alle større byer har dem efterhånden – pariser-hjul. De skyder op alle vegne, fordi de skal udbygge byernes turist-tilbud med en ekstra dimension: At man kan se det hele sådan lidt ovenfra.

Wien har f.eks. haft et stort pariser-hjul i mange år, men det mest kendte ligger altså i den britiske hovedstad.

London Eye blev åbnet i 2000 og er med sin højde på 135 meter det største i Europa. Hjulet skulle egentlig have været revet ned efter fem år, men det er blevet så populært, at det har fået lov til at stå.

Netop den enorme succes er også problemet med London Eye. Hver dag er der lange køer for at få en tur, og så koster den 27 britiske pund eller ca.   kroner.

Hvis man er så heldig at få adgang en af de 32 kabiner, der hver har plads til 28 gæster, gælder det for alt i verden om at sikre sig en plads ved vinduet. Lykkes det ikke, ser man intet andet end naboens nakke og ryg. En flot udsigt over London – forget it!’

 

Den lille havfrue i København
Hun betragtes som Københavns vartegn – den lille havfrue på stenen ved Langelinie.

Den lille nøgle dame i bronze er skam charmerende – hvis man kan komme tæt på hende. Som regel er hun bare belejret af udenlandske turister, der alle skal tage en selfie eller et familie-foto lige foran hende.

Havfruen koster ikke penge at besøge. Dét er bestemt en fordel sammenlignet med mange andre store turist-attraktioner.

Og stor er hun i øvrigt også kun i tiltrækningskraft: Selve figuren er lille. Kun 1,25 meter høj. Altså langt under gennemsnits-højden for unge danske kvinder.

På billeder ser hun som regel meget større ud. Derfor udtrykker mange udenlandske turister skuffelse, når de endelige står over for den lille havfrue.

 

Mona Lisa i Paris
Når vi nu er ved størrelse og tiltrækningskraft har den danske havfrue en fjern slægtning i Paris. Leonardo da Vincis Mona Lisa maleri, der hænger på det enorme Louvre museum i den franske hovedstad.

Mona Lisa er uden tvil verdens mest berømte kunstværk. Hvert år får hun besøg af over 10 millioner gæster. Det er næsten dobbelt så mange mennesker, som der bor i hele Danmark-

Hvis Mona Lisa med det berømte smil skulle blinke en ekstra gang med øjnene, er det let at forstå. Hun bliver nemlig bombarderet med blitz-lys i mange timer om dagen.

Skulle man være heldig at kunne møve sig helt hen i det lille rum i Louvre, hvor Leonardo da Vincis dame-portræt hænger, hører man ikke kun bemærkninger fra turister om, at hvor er hun smuk. Lige så ofte er de skuffede over, at billedet ikke er større.

”La Giaconda”, som Mona Lisa kaldes på italiensk, sidder nemlig i en ramme på bare 77 gange 53 centimeter.

Opløbet foran det berømte billede er så stor, at man slet ikke kan se damens smil for bare hoveder, arme, mobiler og strittende telefon-sticks.

Så er det i virkeligheden meget bedre at besøge andre afdelinger i Louvre. Museet er verdens største, målt i kvadratmeter. De indeholder utroligt mange smukke ting.

 

Barcelonas Las Ramblas
Barcelonas vigtigste gade – Las Ramblas – er 1,3 kilometer lang og går fra Placa Catalunya og ned til havnen.

Gaden, der har en fodgænger-zone i midten, er fyldt med turister, butikker, cafeer, restauranter, gade-musikere og kunstnere, som faldbyder deres kreationer.

På stort set alle tider af døgnet er Las Ramblas overrendt af turister. Det er blevet et problem for både de udenlandske gæster og de lokale katalanske indbyggere, der næsten ikke kan træde uden for deres gadedør uden at blive trængt ind igen af menneske-mængden.

Sjovt er det heller ikke som turist.  Medmindre man ligefrem elsker køer og maseri. Desuden har det fået priserne til at ryge voldsommt i vejret.

 

Checkpoint Charlie i Berlin
Toldstedet har opnået verdens-berømmelse i forbindelse med Berlin-muren. Efter murens fald er berømmelsen suppleret med et voldsomt opløb af turister fra nær og fjern.

Checkpoint Charlie var en af de tre grænse-overgange mellem Øst- og Vesttyskland, som de vestlige allierede havde kontrol over under den kolde krig.

Historisk set er Checkpoint Charlie vigtig. Her stod amerikanske og sovjetiske tanks og pegede på hinanden. Den var også hjemsted for mange flugt-forsøg og menneskelige dramaer.

I dag er den gamle grænse-overgang en slags museum, som alle Berlin turister skal besøge. I hvert fald første gang, de gæster Tysklands hovedstad.

Checkpoint Charlie skal holde til mange flere turister hver dag end Berlins øvrige seværdigheder som f.eks. det nye parlament med glaskuplen, ruinen af Gedächtnis Kirche, kunster kvarterer Kreuzberg, det centrale Brandenburger Tor eller hovedstrøgene Kurfürstendamm og Unter den Linden.

Desværre har Checkpoint Charlie udviklet sig til at være en rigtig turist-fælde. De gamle barakker er genopbygget. Det samme er mure af sandsække, der befolkes af skuespillere i gamle amerikanske militær uniformer.

Dem kan man betale for at få taget et selfie foto med. Få meter derfra kan man så købe souvenirs og kitsch, som skal ligne de originale gasmasker eller militær-kasketter. Så forsvinder det sidste indtryk af et ægte, historisk sted.

 

Manneken Pis i Bruxelles
Den lille mande-figur i centrum af Bruxelles har mange ting til fælles med Københavns lille havfrue. Han er nøgen. Han er mindre, end folk tror. Han er byens vartegn, og turister strømmer til for at få taget et foto med ham.

”Le Petit Julien”, som franskmænd kalder ham, er kun 61 centimeter høj. Han står på en vandkunst og tisser den ene liter efter den anden.

I øvrigt er det slet ikke den rigtige Manneken Pis, vi ser på torvet i dag. Originalen måtte i 1965 flyttes til Bruxelles bymuseum eftet trusler om tyveri og hærværk. Noget, som den tissende mand også deler med vores lille havfrue.

Heldigvis har belgierne humor. Ved bestemte lejligheder bliver Manneken Pis klædt ud. Når det belgiske fodbold-landshold for eksempel skal spille, får figuren også holdtrøje og shorts på….