Lufthansa fører en langvarig kamp med den fagforening, som flyselskabets kabine-personale har organiseret sig i.
Uenigheden med UFO har tidligere ført til, at stewarder og stewardesser har gennemført en strejke mod Lufthansas datterselskaber Eurowings og Sunexpress, fordi løn- og arbejds-forhold skal være ringe her end selve Lufthansa.
Nu ser det imidlertid ud til, at Lufthansa selv bliver ramt af en strejke. Den skal vare i 48 timer og gennemføres på torsdag og fredag den 7. og 8. november.
Ifølge UFO vil alle Lufthansa afgange fra Tyskland blive berørt. Dermed vil det også gå ud over Lufthansas ruter mellem Danmark og Tyskland.
Fagforeningen vil ikke afvise, at strejken kan blive udvidet til også at omfatte Lufthansa andre flyselskaber i Tyskland.
Lufthansa opererer med i alt fem separate selskaber i Tyskland, der hver for sig har overenskomst med UFO. Lufthansas døtre i udlandet – Austrian, Swiss og Brussels Airlines – er ikke berørt af strejke-truslen.
Lufthansa anerkender ikke UFO som fagforening for sit kabine-personale og har derfor i månedsvis afvist at indgå i forhandlinger….
Skriv et svar