Lufthavne og banegårde har det med at blive større og større. Når de samtidig er travle med tusinder af mennesker, der skal rejse samtidig med en selv, kan de hurtigt blive et mareridt at færdes i.
For at gøre det hele en smule lettere og mere behageligt har det amerikanske firma Artvz Smart Luggage udviklet en ny kuffert, som man både kan bruge som en ”ridehest” og en ”hund”, der følger i hælene på sin ejer.
”Smarte” kufferter er ikke helt nye, men de har som regel været meget dyre. Med sin Naucrates presser Artvz prisen ned i et fornuftigt niveau, samtidig med at man har samlet en hel række funktioner, der ellers var placeret enkeltvis i de intelligente kufferter.
Man behøver f.eks. ikke at trække sin kabine kuffert og har derfor begge hænder frie til andre formål.
I stedet følger kufferten ved hjælp af elmotorer og nærheds-sensorer sin ejer som en hund. Afstanden mellem ejer og kuffert kan man sågar indstille individuelt ved hjælp af en medfølgende app på mobiltelefonen.
Rækkevidden er 6,2 miles eller ca. 10 kilometer, inden kuffertens elmotorer skal lades op igen. Undervejs sørger Naucrates for at undgå sammenstød med andre rejsende eller faste forhindringer på vejen. Små ”laser-øjne” holder hele tiden øje med trafikken omkring kufferten.
Har man små børn med ude at rejse – eller bliver man selv træt af at vade flere kilometer til fods i store lufthavne, kan den nye kuffert også hjælpe.
Man sætter sig gange enkelt på sin bagage og lader sig transportere – næsten som på en lille elektrisk hest.
Her er rækkevidden mere beskedne 4,3 miles eller syv kilometer. Den afhænger også af, hvor tung dens kørende passager er.
Li-ion batteri i den nye kuffert fra Artvz kan tages ud og ind meget nemt. En nødvendighed, hvis luftfarts-reglerne hos de fleste flyselskaber skal overholdes.
De kræver, at power banks og andre batterier i gadges og kufferter skal tages med i kabinen. De må ikke følge bagagen i flyets fragtrum.
Naucrates kufferten er fremstillet af solide materialer fra tyske Bayer. Den har også GPS, så ejeren hele tiden kan se på sin smartphone, hvor bagagen befinder sig. Låsen er TSA-godkendt og kan bruges både med kode og finger-aftryk.
Kufferten har en kapacitet på 36 liter, hvilket betyder, at den kan tages med som kabine bagage. Den vejer 480 gram på grund af sine elmotorer og batteriet, der kan gøre Naucreates selvkørende med en hastighed på syv kilometer i timen.
Artvz søger i øjeblikket finansiering til en stor-produktion af den smarte kuffert via iværksætter portalen Indiegogo.
Her kan interesserede i øjeblikket forudbestille et eksemplar til en favørpris på 399 US dollars eller ca. 2.700 kroner. Nå kufferten kommer i butikkerne om nogle måneder, bliver den over 50 procent dyrere.
Rigtigt mange har allerede bestilt, for i skrivende stund er det ønskede beløb overtegnet over 60 gange. Levering vil ske worldwide i december, så måske den smarte kuffert er en oplagt julegave….
Skriv et svar