Boeing flyver åbenbart ind i det ene uvejr efter det andet her i 2019.
Først har Boeing fået startforbud mod sine nye 737 MAX fly på grund af computer problemer.
Så opstod der problemer med motorerne på de større Boeing 787 Dreamliners, og nu driller revner og små flænger i ældre 737 maskiner verdens største flyfabrikant.
I september opdagede det australske flyselskab Qantas således små revner på flere af sine Boeing 737 NG maskiner. Det er forløberen til den skandale-ombruste 737 MAX,
Skaderne skete i flyets såkaldte ”pickle forks”, der holder flyets vinger fast til skroget. Et farligt sted, skulle man mene.
De amerikanske luftfarts-myndigheder FAA reagerede hurtigt og beordrede 1.200 Boeing fly af typerne 737-600, -700, -800, -900 og -900ER til en ekstra inspektion for at tjekke, om også andre maskiner har samme problemer med små flænger.
Ifølge Boeing fandt man revner i under 60 af de tjekkede passagerfly, der siden er blevet sendt til reparation. Maskinerne tilhørte bl.a. Ryanair, Qantas og Southwest Airlines.Nu viser det sig imidlertid, at det ikke var nok at undersøge området, hvor 737-flyets vinger er fastgjort til skroget med passager-kabinen.
Flænger er nemlig også blevet opdaget på andre arealer, der grænser op til de først undersøgte. FAA har derfor udvidet sine direktiver til flyselskaber verden over, hvad de skal have tjekket på deres Boeing 737’ere.
Undersøgelserne skal foretages senest efter 60 dage. Det vil sige nu og her for mange flyselskaber. Mindst 1.200 Boeing 737 NG er ramt.
(Indledningsfoto til artikel: Qantas)
Skriv et svar