Mens Norwegian skærer kraftigt ned i Danmark og Sverige, vil det norske lavpris selskab helt åbenlyst udvide sine langdistance aktiviteter andre steder i Europa.
Det ser i høj grad ud til at være i London, der også er langdistance drejeskive – ”hub” – for mange andre flyselskaber.
Hyppige Norwegian passagerer vil vide, Gatwick (LGW) i øjeblikket er nordmændenes primære lufthavn i London. Den ligger ca. 30 kilometer syd for den britiske hovedstads bykerne.
Alle flyselskaber vil dog hellere bruge London Heathrow (LHR), der er Europas travleste lufthavn. Den er større end Gatwick, mere prestige-fyldt og er placeret en smule tættere på Tower eller Buckingham Palace. Mere præcist 23 kilometer vest for London.
Dagens store nyhed er, at Heathrow har doneret hele seks ”slots” til Norwegian – det vil sige pladser til ruter. Det sker i forbindelse med åbning af sommer-flyveplanerne i marts næste år.
Det er imponerende mange, for normalt slås flyselskaberne om hver eneste ledig slot. Når der så er en, koster det normalt en formue at overtage den.
Ifølge Heathrow Airport er Norwegian det eneste flyselskab, som får bevilget en slot. Det sker til det ene af de to flyselskaber, som Norwegian består af. Nemlig Norwegian Air Shuttle.
Mere praktisk er en ”slot” en tidsperiode, som et flyselskab får til at starte og lande en maskine i en lufthavn. Tiden omfatter ogsågen-optankning, bagage håndtering, catering samt af- og påstigning af passagerer.
Alle disse ting tager tid, og lufthavne har derfor kun et begrænset antal ”slots” at gøre godt me hvert døgn. Også, selvom store lufthavne som Heathrow har mange gates fordelt på flere terminaler.
Slots i Heathrow er blandt de mest eftertragtede i verden, så at få fat i hele seks må være som en tidlig julegave hos det længe kriseramte norske flyselskab.
Nyheden fra London fortæller ikke noget om, hvad Norwegian har betalt for at få adgang til Heathrow. Men nordmændene må føle det, som om deres fodbold-landshold har slået England på Wembley.
Norwegian vil sandsynligvis bruge den tidlige julegave til at flytte en række af sine trans-atlantiske ruter fra Gatwick til Heathrow.
Her vil Norwegians USA-destinationer blive en skarp og direkte konkurrent til de ”gamle” flyselskabers ruter. Især, hvis nordmændene fortsat vil sælge billetter billigere end f.eks. British Airways, Virgin Atlantic, American, United, Delta Airways osv.
Seks slots vil ikke være nok til at flytte hele Norwegians operation fra Gatwick til Heathrow, men det vil være noget, man kan mærke. Også som dansker, der vil skifte fly i London.
Nyheden om Norwegians indtog i Heathrow kommer kun en uge efter, at nordmændene meddelte, at de helt droppede direkte langdistance ruter fra København og Stockholm. Både dem til Nordamerika og dem til Thailand.
”Skandinavien er ikke stor nok til at opretholde interkontinentale flyvninger fra København, Oslo og Stockholm,” erklærede Norwegians Senior Vice President Matthew Wood forleden til det amerikanske medie USA Today.
Det er præcist det modsatte af, hvor Norwegian har sagt tidligere. Dengang hed det sig, at det norske selskab ville være meget bedre i stand til få USA-ruter til at købe rundt end ærkerivalen SAS.
Til gengæld giver det god mening for Norwegian at satse stærkere på ”motorvejen over Atlanten.” Den går mellem London Heathrow og New York John F. Kennedy.
Ovre i USA kan Norwegian så få samarbejdet med sin partner JetBlue op i højere gear. JetBlue er også et lavpris-selskab og har mange ruter fra de lufthavne, som Norwegian lander i. Det er bl.a. New York JFK, Fort Lauderdale i Florida og Boston Logan….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar