Når man nu ikke kan rejse helt klima-rigtigt, medmindre man tager sejlbåd, cykel, gåben eller kano og kajak, kan man i det mindste satse på, at bagagen i det mindste er miljø-korrekt. Nemlig fremstillet af genbrugs-materialer.
Dét kan det lille californiske familie-firma Going Places tilbyde med sin nye Roomy Carry-On kuffert, der formentlig er markedet første helt grønne bagage.
Den er udviklet til den nye generation af miljø-bevidste rejsende, der ikke kun vil nøjes med smukke ord, men som gerne vil give deres lille bidrag til en bedre jord.
Roomy er fremstillet af genbrugs-polykarbonat, der er lige så stærkt og solidt i anden generation, som da det var på rejse som bagage-ledsager første gang. Kunststof materialet ville formentlig være endt på en af verdens mange lossepladser, hvis ikke Going Places havde grebet ind med en god idé.
Genbrugs-tanken fortsætter i Roomys indre. Det bløde for er nemlig fremstillet af gamle vandflasker af plastik. I hver kabine-kuffert ligger 350 tidligere flasker.
Going Places er godt klar over, at firmaet langt fra er den eneste virksomhed på markedet, der prøver at skabe en bedre planet gennem genbrug. Også i rejse- og ferie-sammenhæng ser man mange initiativer.
De går lige fra at afskaffe plastik bestik og vandflasker i hoteller, krydstogt rederier og flyselskaber til udvikling af bio-brændstoffer og betaling af klima-kompensation af billetprisen til klima- projekter som f.eks. at plante nye træer i Afrika og Sydamerika..
En af de meget ferie-relaterede danske genbrugs-initiativer har det lille tøjfirma Copenhagen Cartel. Det fremstillet bikinier af gamle fiskenet, der hentes op fra havsens dyb. I spidsen for Copenhagen Cartel står den tidligere modeblogger Katrine Lee Larsen.
Going Places gør samtidig opmærksom på, at trods mange velmente tiltag bliver en historisk lille del af plastik affaldet i dag genbrugt. I stedet bliver det brændt, hældt på lossepladser eller finder vej ud i oceanerne.
I tilfældet Roomy hjælper alle de gode intentioner ikke noget, hvis køberne ikke har glæde af deres nye kuffert af genbrugs-materialer.
Som udgangspunkt kan den nye kuffert rumme 45 liter. Størrelsen er præcis, så de fleste flyselskaber vil acceptere den som håndbagage, der må komme med i kabinen.
Er det ikke nok – og har man indkøbt souvenirs på rejsen, som ikke kan finde plads hos det tøj og toiletsager, man havde med på udrejsen – kan Going Places kufferten udvides med ni liter. Det kræver kun et par håndgreb, og at man trækker i en lynlås.
Apropos lynlåse – så er de dobbelte og af YKK typen i Roomy. De skal være særligt svære at ødelægge eller åbne for en bagage-tyv. Låsen er desuden TSA godkendt.
Indeni kufferten ligger som standard en kompressions-pose der ikke kun kan bruges til udvidelse af rumfanget. Den kan tages ud og f.eks. bruges som en separat tøjpose, der hænges op på en dør.
Som ekstra-udstyr fås en vandtæt beholder til væsker, som kan bruges til at transportere flydende ting gennem lufthavnens Security. Uden at der skabes ekstra plastik affald undervejs.
Endelig tilbyder Going Places, at man kan købe såkaldte ”packing cubes”. Det er moduler til kufferten, der gør det nemmere at organisere indholdet. Modulerne et fremstillet af genbrugs-plastik.
Kufferten kører på fire lydløse Hinomoto hjul. Den kommer desuden med et power bank batteri, der kan tages ud. Det har to USB udtag og har med sin kapacitet kræfter nok til at lade to smartphones op med ny energi på rejsen.
Going Places forsøger i øjeblikket at finansiere en stor-produktion af Roomy genbrugs-kufferten via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.
Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til sig selv for 235 US dollars eller 1.580 kroner. Man kan vælge kufferten i farverne Ocean Biue, Sand Dune lysebrun, Safari Greenn eller sort…..
(Indledningsfoto: Going Places)
Skriv et svar