I midten af februar – i ugerne 7 og 8 – er der vinterferie og dermed højsæson for danske skisport entusiaster.
I øjeblikket er der drøn på salget af skirejser hos både rejsebureauer og charter-selskaber. De fleste vælger de klassiske rejsemål i Alperne, Sverige og Norge, men meget tyder på, at fjernere destinationer hitter hos danskerne i år.
Danmarks Rejsebureau Forening fortæller, at der faldt godt med sne mange steder allerede tidligt december.
Desuden har solen skinnet over de fleste skisport steder i Europa i de seneste tre uger. Forholdene er derfor perfekte til at stå på de to brædder.
I år har danskerne imidlertid vist langt større interesse end tidligere for at rejse langt, når den bedste sne og de mest spændende pister skulle findes.
Nordamerikanske rejsemål som f.eks. Aspen i Colorado i USA eller Whistler i Canada har markant fremgang af danske gæster.
Det samme gælder også de japanske skisport-steder Niseko og Hakuba. Her falder der pulver-sne i langt større mængder end i Alperne.
Dertil kommer, at priserne på en uges skiferie i Fjernøsten er blevet mere overkommelige. Især, hvis man er entusiast og gerne vil opleve noget nyt,
Mange vælger at få et professionelt rejsebureau til at hjælpe med planlægningen:
”Når flere gæster end før vælger et rejsebureau som arrangør i stedet for at stykke skiferien sammen selv, hænger det sammen med, at prisen ofte er den samme – måske endda billigere. Samtidig får de god rådgivning under hele forløbet,” forklarer Jakob Hahn. Haner advokat og afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening.
Han begrunder desuden efterspørgslen på rejsebureauernes services med det at have en professionel rygdækning.
”Mange har måske oplevet at misse deres eget bestilte fly på grund af trafik og sne på destinationen eller stå med håret i postkassen hos et overbooket hotel, der ikke kan eller vil finde et andet værelse. I den slagstilfælde hjælper et bureau hele vejen,” fortsætter han.
Desuden kan man i nogle tilfælde af forsinkelser være og ved forsinkelser kan man i nogle tilfælde være berettiget til en kompensation fra rejsebureauet.
Den lidt kortere skiferie henover en forlænget weekend er også en populær rejseform. Derfor er det ikke længere usædvanligt, at danskere rejser på flere skiferier i løbet af en vinter.
Mange tager således en en tur med familien i skoleferien og den næste over en forlænget weekend med en vennegruppe.
Endelig oplever såvel forretnings- som ferierejse-bureauerne en stigning i firma- og team building rejser på ski….
(Indledningsfoto til artiklen: Emitsche / Pixabay)
Skriv et svar