Copenhagen Light Festival kører for fuldt blus i hele februar i den danske hovedstad, hvor man kan studere lyskunst alle mulige steder inklusive laserstråler på himlen.
Den internationale hotelkæde citizenM deltager for første gang. Hotellets normalt lidt kedelige grå facade på Rådhuspladsen stråler pludseligt op tusinder af LED-pærer der er komponeret af lyskunstneren Mads Vegas.
Til at peppe citizenM hotellets facade op har Vegas ladet sig inspirere af nordlyset – aurora borealis på latin.
Hans lys-installation kaldes Aurora Sky, og den kan ikke kun ses udefra, når mørket falder på over Rådhuspladsen.
Den kan også høres: Hver dag klokken 17, mens Copenhagen Light Festival holdes, spiller citizenM en til lejligheden komponeret ud over højttalerne. Den nordlys-inspirerede musik er instrumental og lavet af den færøske komponist Teitur.
Indendørs skal citizenM gæsterne ikke snydes for lysfestivalen. På alle hotellets værelser står en iPad, der bruges til at styre tv, lys, gardiner osv. Den er nu udvidet med en særlig Aurora Sky mood-belysning, der giver hotelværelset nordlysets farvetoner.
CitizenM kæden er kendt for sin ofte utraditionelle tilgang til hotel-drift:
Ikke kun styres hotellets værelser inklusive belysningen i badeværelset fra en iPad. Indtjekning kan gæsterne selv ordne via et par store Mac-computere i receptionen. Loungen er designet til folk med laptops, og man kan også leje sig ind på Mac-arbejdspladser, selvom man ikke er gæst på hotellet.
citizenM kæden arbejder også tæt sammen med lokale kunstnere, der pynter hotellets vægge med originale vægge. Deltagelsen i Copenhagen Light Festival har derfor været oplagt.
Hotellet supplerer sine lysshows med en række arrangementer, mens festivalen kører. Det er f.eks. en samtale mellem lyskunstnerne Mads Vegas og Jakob Kvist i eftermiddag, den 5. februar kl 17.
Om en uge den 12. februar er der en mini-koncert med Teitur og Mads Vegas, mens emnet er kvinder i kunsten torsdag den 19. februar.
citizenM har desuden DJ nights fredag den 7, 14 og 21. februar. Alle arrangementer er gratis, og man kan tilmelde sig via dette link…..
(Indledningsfoto til artiklen: citizenM)
Skriv et svar