For nogle år siden var Air New Zealand blandt de første flyselskaber, der peppede de kedelige sikkerhedsfilm op med humør, som alle passagerer skal se før start.
Meget naturligt brugte selskabet motiver og figurer fra filmene Hobbitten og Ringenes Herre, der var store hits i biograferne dengang.
Siden da har Air New Zealand gjort positivt opmærksom på sig adskillige gange. Samtidig har flyselskabet altid været dygtig til at dele sine små genialiteter på YouTube og i de sociale medier.
Det gælder også for et par nye små videoer, der viser, at Air New Zealands kabine-personale er dygtigt til at synge.
Så skal passagererne da ikke snydes for et lille show, mens flyet bevæger sig i 12.000 meters højde over skyerne.
For som flere skriver, der har set de to videoer på Facebook. Air New Zealand giver en helt ny mening til begrebet ”in-flight entertainment.”
Det første ”show” foregik den 23. januar, hvor en stewardesse med fornavnet Cecilia pludselig greb mikrofonen til flyets højttaler-system og gav en fin version af Simon & Garfunkels klassiker ”Cecilia.”
Bagefter vendte stewardessen til sin normale rutine, hvor han bad passagererne om at spænde deres sikkerheds-seler, klappe bord og ryglæn på sæderne op.
Fire dage efter gentog Air New Zealand succes’en med en mandlig kabine-medarbejder. Han sang ”Amazing Grace” på både engelsk og japansk!
Igen var passagererne ellevilde, og flere af dem optog stewardens optræden på deres smartphones og delte den bagefter på Facebook.
Måske skal det også med i historien, at analyse-firmaet AirlineRatings for nylig kårede Air New Zealand som det bedste flyselskab i 2020. Med i bedømmelsen hørte kvaliteten af underholdning ombord.
(Indledningsfoto til artiklen: Air New Zealand )
https://www.facebook.com/watch/?v=461174884765391
https://www.facebook.com/watch/?v=192453465474817
Skriv et svar