Hvis I er på vej til Grækenland på ferie eller forretnings-rejse i dag, må I regne med store problemer i trafikken.
Grækerne er nemlig ramt af en stor-strejke, der bl..a. går ud over færgerne mellem de mange øer. Ikke en eneste færge er løbet ud her til morgen, skriver græske medier.
I Athen er der altid trafik-kaos, men i dag er det endnu værre end normalt. Busser og tog står nemlig helt stille. Folk forsøger i stedet at komme til arbejde med private biler eller til fods.
Offentlige kontorer vil også være generelt lukkede i dag. Alle statsligt ansatte har nedlagt deres arbejde.
De græske fagforeninger kræver, at medlemmernes pensioner skal hæves mærkbart. Under landets finans-krise i de senere år er pensionerne blevet næsten halveret….
(Indledningsfoto til artiklen: Why Athens)
Skriv et svar