Det nye københavnske luksus-hotel Villa Copenhagen har et klar strategi om at være bæredygtig både i sin drift, sin indretning og i de madvarer, der anvendes i køkkenet.
Det miljø-rigtige får nu et ekstra trin, efter at 800 konference-stole til hotellet er bygget af gammelt plast-affald, der er hentet op fra verdenshavene.
Den danske pionér i bæredygtigt møbeldesign – Mater – har fremstillet stolene af 2,2 tons plast-affald. Langt det meste – 96 procent – er kasserede og bortkomne fiskenet, der udgør en trussel for livet på havsens bund.
Villa Copenhagen åbner i april i Københavns tidligere hoved-postkontor bag Hovedbanegården og Tivoli.
Den gamle bygning er blevet renoveret for en formue af den norske hotel-konge Petter Stordalen, der også ejer rejse-giganten Spies og flere andre hoteller i hovedstaden.
Ifølge FN udledes hvert år omkring 6,4 million tons affald i verdenshavene. En stor del af det er plast, som naturen skal bruge mange år om at nedbryde.
For hvert kilo plast-affald, der genbruges, spares kloden for 1,7 kilo CO₂ – når man sammenligner med produktion af nyt plastic.
Ved at bruge den nye ”Nova Sea” stol fra Mater bidrager Villa Copenhagen til at sænke klima-aftrykket med over 3,7 tons CO2. Stolen er tegnet af det danske design-studie ARDE og udviklet i samarbejde med firmaerne Plastix og Letbæk Plast….
(Indledningsfoto til artiklen: Villa Copenhagen)
Skriv et svar