Mens konkurrenter som Ryanair, SAS, Norwegian eller Lufthansa allerede for flere dage siden har meddelt at de aflyser mellemm 80 og 90 procent af deres flyafgange på grund af Corona krisen, har easyJet været ret tilbageholdende med konkrete udmeldinger.
I stedet nøjedes easyJet med trusler om det samme. Indtil i går aftes, hvor easyJet erklærede, at selskabet ville holde størstedelen af sine godt 300 Airbus passagerfly på jorden fra på mandag den 24. marts.
Ligesom konkurrenterne er Europas næststørste lavpris-selskab hårdt presset af grænse-lukninger og passagers manglende lyst til at rejse som følge af risikoen for Covid-19 virus-smitte.
Her i weekenden vil easyJet fortsætte med at flyve kunder tilbage til deres hjemland. Derefter vil selskabet nøjes med at opretholde en minimal fartplan på højst 10 procent af det normale. I praksis vil easyJet kun gennemføre flyvninger internt i og til og fra Storbritannien.
easyJet vil løbende revurdere situationen, således at rutenettet kan tilpasses det aktuelle behov og mulighederne for at starte og lande i Europa.
easyJet ser bort fra afgifter for ombooking, hvis kunder vil skubbe deres flyvninger til et senere tidspunkt. Passagerer, der får annulleret deres billetter, kontaktes direkte af flyselskabet….
(Indledningsfoto til artiklen: Frederick Tubiermont / Unsplash)
Skriv et svar