Man kunne eller godt mene, at Australien har været rigelig hårdt ramt af ulykker i det seneste halve år.
Først omfattende skovbrande, der dræbte millioner af verdensdelens karakteristiske dyr. Derefter Corona virussen, der hærger over hele verden. Og nu vender en gammel ulykke tilbage:
Sundheds-tilstanden for verdens største rev – det berømte Great Barrier Reef – er nemlig blevet forværret markant som følge af klodens klima-forandringer.
Revet, der også er en stor turist attraktion, har været igennem to kriser i de seneste fem år og fire siden årtusinde-skiftet. Den femte er i fuld gang, advarede australske marine-forskere om lige inden weekenden.
De sarte koral-rev er udsat for en ”meget udbredt blegning”, der er dødbringende for plante- og dyrelivet i det enestående natur-område på Australiens østkyst. Forklaringen er primært en ophobning af varme i vandet i de senere måneder.
Blegning af koralrev opstår som reaktion på unormalt høje temperaturer. De får korallerne til at frastøde alger, som de normalt lever af. Resultatet er, at revene mister farver og bliver hvide eller grå.
Great Barrier Reef har haft masse-blegning i 1998, 2002. 2016, 2017 og nu også 2020. Eksperterne venter, at ødelæggelserne fremover vil gentage sig selv oftere end før. Og hvad værre er – blegningerne bliver værre for hver gang.
Vandtemperaturer i verdenshavene fortsætter med at stige, hvilket er fatalt for korallerne. De australske forskere er nu bange for, at verden overser ulykken, fordi alle koncentrerer sig om Covid-19 pandemien.
Nye luft-fotos og vandmålinger foretaget af ARC centret for Coral Reef Studies afslører, at mange områder af Great Barrier Reef er ramt af ”ekstremt varme-stress”.
Blegningen er mere alvorlig end under de senere kriser. Nogle områder af koralrevets sydlige del, der undslap sygdommen i 2016 og 2017, er nu også ramt i middel til svær grad.
Heldigvis håber de australske forskere, at revet kan sunde sig. Det vil dog kræve tid, samtidig med at endnu større områder skal være forbudt område for turister end allerede i dag….
(Indledningsfoto til artiklen: Wolfgang Lützgendorf / Pixabay)
Skriv et svar