Boris Johnson (BoJo) er kommet sig over sin COVID-19 smitte i god behold og er nu tilbage i Downing Street 10. Vores egen dronning Margrethe har aflyst at holde sin 80-års fødselsdag med en stor fest. Og Englands dronning Elizabett er krøbet i frivilligt Corona eksil på Windsor Castle uden for London.
Danske medier skal nok dække dronning Margrethes runde dag og BoJos tilbagevenden, så vi ikke går glip af selv den mindste detalje. Til gengæld er det ikke så meget, vi hører til Windsors for tiden.
Det har internet og et moderne tænkende engelsk kongehus rådet bod på. I disse Corona-tider kan man tage en virtuel rundtur på Windsor Castle via sin computer, sit tablet, sin mobiltelefon eller sit smart-tv.
Den digitale rundtur giver et fint blik bag kulisserne i det gamle slot fra det 11. århundrede – og hvad bedre er – man kan selv bestemme tempoet. Man skal ikke følge en menneskelig guide eller acceptere, hvad tv-hold mener er den rigtige fart.
Undervejs får vi f.eks. det imponerende State Banquet i St. George’s Hall at se, Waterloo Chamber eller Crimson Drawing Room.
Alle opulent indrettet med møbler og vægtæpper, dekorerede lofter og gamle malerier. Man kan zoome ind for at se detaljer eller klikke på små info-ikoner for at få flere oplysninger.
Windsor Castle fungerer som dronning Elizabeths faste bopæl under COVID-19 pandemien. Normalt er hun ellers kun herude I weekender, eller når fremmede landes monarker og præsidenter skal beværtes.
De virtuelle rundture – for der er flere af dem – er et fint tidsfordriv for royale fans og for dem, der interesserer sig for historie og gamle slott
Windsor Castle er i øvrigt langt fra det eneste sted i Europa, hvor man gå digitalt i hælene på kronede hoveder – uden at man behøver at bevæge sig fra sin egen sofa.
Andre slotte tilbyder også digitale rundture. Det gør bl.a. også Buckingham Castle i London, Versailles ved Paris, Schönbrunn i Wien, Edinburgh Castle i Skotland, Katarinas Palace i Skt. Petersborg ellr det kongelige Casertas slot i Napoli….
(Indledningsfoto til artiklen: Adil Seilov / Pixabay)
Skriv et svar