Hvis der er ét flyselskab, som er kendt for at vende på en tallerken i sine udtalelser, er det den irske lavpris gigant Ryanair.
Nu har Ryanair gjort det igen. For en uge siden meddelte selskabet, at hele sommer-sæsonen var smadret, og at man nok kun ville kunne gennemføre én procent af sine flyvninger i maj og juni.
Her til morgen har piben fået en anden lyd. Fra den 1. juli vil Ryanair flyve 40 procent af sine afgange. Næsten alle destinationer og lufthavne vil blive serviceret.
Fra juli vil Ryanair gennemføre næsten 1.000 flyvninger om dagen. Mange destinationer vil få færre afgange end planlagt før Corona krisen, men 90 procent af Ryanairs vil blive dækket.
Ryanair erklærer samtidig, at de positive planer kræver én bestemt ting. Nemlig, at regeringerne i EU åbner deres grænser og løfter for deres rejse-restriktioner. I Danmark er de f.eks. netop blevet forlænget til udgangen af maj.
I øjeblikket tilbyder Ryanair kun 30 afgange mellem England, Irland og nogle få lufthavne på det europæiske kontinent.
Ifølge Ryanair skal alle passagerer bære ansigts-masker i både lufthavne og på flyene. Desuden skal de i juli og august opgive deres kontakt-adresser ved check-in og, hvor længe de har tænkt sig at være i udlandet.
Desuden foreslår Ryanair, at alle passagerer skal have målt deres krops-temperatur, når de ankommer til lufthavnen. Det er kun få lufthavne, som kan gennemføre det lige nu – f.eks. Heathrow i London og Fiumicino i Rom.
Ryanair havde planlagt at skulle transportere over 144 millioner passagerer i år. I værste fald bliver det måske kun 100 millioner – i bedste fald 135 mio….
(Indledningsfoto til artiklen: Portuguese Gravity / Unsplash)
Skriv et svar