De fleste artikler om Corona og turisme drejer sig om konsekvenserne for rejsebranchen i Danmark og i Sydeuropa. Ret få er opmærksomme på, at virussen også har sat sine dybe spor ude i Asien.
Hvad sker der f.eks. på Bali, som ikke kun er Indonesiens største turistmål. Øen er også en drøm at besøge for europæere. Helt anderledes i kultur, klima og natur.
Bali har overlevet Corona pandemien bedre end moderlandet. Med en befolkning på 4,2 millioner har Bali kun rapporteret fire døde og 343 COVID-19 smitte-tilfælde. I hele Indonesien er der 1.278 virus-dræbte.
Balis lokal-regering overvejer derfor at åbne paradis-øen for udenlandske turister igen senest til oktober. En præcis dato er ikke sat, men den falder et sted mellem juli og oktober.
Et comeback vil ske forsigtigt og i små trin. Ikke alle hoteller og turist-centre på Bali vil få lov til at åbne på samme tid. Indoneserne er bange for at få Corona på besøg for anden gang.
”De fleste troede i begyndelsen, at Bali ville blive ekstra hårdt ramt, fordi vi har så mange turister. Virkeligheden viser heldigvis noget andet. Bali blomster og trives,” forklarer øens guvernær Wayan Koster til den amerikanske nyheds-tjeneste Bloomberg.
Indonesien vil begynde sin gen-åbning efter en plan der kaldes Renlighed, Sundhed og Sikkerhed (CHS). Den er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem landets trist- og sundheds-ministerier.
Den første del af Bali, som ventes åbnet er Nusa Dua regionen. Her ligger mange all-inclusive ferie resorts ved stranden.
(Indledningsfoto til artiklen: Robinson Awang / Pixabay)
Skriv et svar