Da statsminister Mette Frederiksen i fredags meldte ud, at Danmark ville åbne sine grænser for turister fra Tyskland, Norge og Island den 15. juni, glemte hun at nævne nogle smukke øer oppe i Nordatlanten. Færøerne, der oven i købet hører til det danske rigsfællesskab.
Heldigvis huskede Trends & Travel at nævne Færøernes åbning et par gange her i pinsen, men det har ikke været helt nok for Færøernes officielle turist-organisation.
Visit Faroe Islands har derfor skudt en større kampagne i gang i det sociale medier for at fortælle, at danske gæster er hjerteligt velkomne fra den 15. juni.
Færøerne har været helt Corona-frie i 25 dage og er således længere i udviklingen til at komme tilbage til normal-tilstandene igen end selve Danmark.
I alt har Færøerne haft færre end 200 smittede med COVID-19. Ingen ier døde, og omkring 20 procent af befolkningen er blevet testet.
Desværre kom dette, for færinger så vigtige budskab, ikke med i den danske regerings pressekonference i fredags.
”Vi fulgte pressemødet med stor interesse og lagde straks mærke til, at Færøerne slet ikke blev nævnt som et af de lande, danskere kan besøge fra den 15. juli. Nu minder vi Mette Frederiksen om, at Færøerne faktisk findes. Selvfølgelig står vi med åbne arme, hvis og når gæster fra Danmark vil besøge os,” siger Guðrið Højgaard. Hun er direktør for Visit Faroe Islands
For at minde danskerne – og statsministeren – om, at Færøerne eksisterer, har turist-organisationen nu lagt en masse billeder og en video ud på de sociale medier under hash-tagget
Færøerne ligger to timers flyrejse fra Danmark. De 18 øer er befolket af 52.199 mennesker og 80.000 får. I 2019 havde Færøerne besøg af 130.000 udenlandske turister….
(Indledningsfoto til artiklen: Visit Faroe Islands)
Skriv et svar