Vi har set regler om, at alle flypassagerer skal bære ansigts-maske – både i lufthavne og ombord på flyene.
Vi har også set billeder af, at kabine-personalet bliver iført komplette beskyttelses-dragter med visir, handsker osv. hos specielt forsigtige flyselskaber som f.eks. Emirates eller Philippine Airlines.
I Europa og USA diskuterer flyselskaberne højlydt om, hvorvidt midtersædet på en sæderække skal holdes tom, så der opstår en social afstand mellem de to passagerer.
I Indien går myndighederne nu et ekstra skridt: Hvis flyselskaberne vil sælge midtersædet, skal passageren klædes i en såkaldt PPE-dragt fra fod til isse. Det bestemte Indiens luftfarts-myndigheder (DGCA) søndag.
Næst-efter Kina er Indien verdens mest befolknings-rige land. Da afstandene samtidig er store, er Indiens indenrigs flyruter helt uundværlige for at holde det store samfund i gang.
Indenrigs-ruterne har da heller ikke været lukket i længere tid, sådan som vi har set det i f.eks. Danmark. De blev genstartet i Indien den 25. maj.
Til gengæld har Indien stadig lukket for international lufttrafik fra andre lande. Inderne er bange for at få COVID-19 ind udefra, selvom virussen allerede har hårdt fat i landet. I går var Indien oppe på 7.200 registrerede Corona dødsfald og over 258.000 smittede.
I begyndelsen har DCGA krævet af de indiske flyselskaber, at de skulle holde midtersædet, men har nu tre uger efter lempet lidt på reglerne.
Det skyldes, at inderne kan fylde alle deres fly med passagerer på hver afgang. Helt modsat i Europa, hvor flyselskaberne tror, at det vil tage et godt stykke tid, inden rejsende igen får lyst til at gå på vingerne.
Andre regler, som de indiske flyselskaber skal overholde, er bl.a, at alle passagerer skal udstyres med en gratis mundbind, et ansigts-visir og en flaske med håndsprit.
Flyselskaberne må ikke servere mad og drikke undervejs, og de skal garantere, at kabine-luften udskiftes for hver få minutter, samtidig med at toiletter skal renses og desinfinceres flere gange i timen.
Desuden skal kabine-personalet bære samme komplette PPE-dragt, som midter-passagerer nu også skal have på….
(Indledningsfoto til artiklen: Air India Express)
Skriv et svar