Sommeren står for døren, og danskerne forsøger trods alt at lægge planer for en eller anden form for ferie, Det bliver næppe sydpå ved Middelhavet i juli, men tættere på kan også gøre det.
Hvis rent badevand ved strandene er et vigtigt element i sommerferien, kommer Trends & Travel her med en oversigt over, hvor vandkvaliteten er højest – og lavest – i EU.
Ifølge det europæiske miljø-agentur EEA har Cypern, Østrig og Malta det reneste badevand i Europa. På Cypern opnår 99,1 procent den højeste karakter med ”Excellent Quality.”
Mere relevant for danskerne er nok, at de tyske strande også ligger med i toppen i EU, Det vil sige, at óver 90 procent af Tysklands badevand har fineste kvalitet. Tyskland må danskerne nemlig godt rejse til uden risiko og problemer.
Danmark selv ligger i den næst-højeste rangklasse hos EEA. 88.6 procent af vores strande har badevand af den bedste slags.
Norge og Island, som danskerne også gerne må rejse til, er desværre ikke med i statistikken. De to lande er ikke medlem af EU.
Europas mest snavsede badevand finder man i Polen. Her er kun 21,6 procent af strandene af bedste kvalitet. Til gengæld er 69,1 procent af Polens badestrande ikke blevet målt. Overordnet set ved man derfor ikke, hvor rent polakkernes Østersø vand er.
Infografikken fra Statista viser, hvor stor en andel af EU-landenes badevand er kategoriseret som ”excellent”.
I Sverige er det f.eks. 78,6 procent og i England kun 66,1 procent. Det er nok én af grundene til, at briterne normalt rejser i enorme antal til Middelhavet i sommerferien.
På europæisk plan har 22,7 procent af badestrandene fået karakteren ”good”, mens 8,2 procent må nøjes med ”tilstrækkelig”. Kun to procent af badevandet er ”dårligt”….
(Indledningsfoto til artiklen: Wolfgang Claussen / Pixabay)
Skriv et svar