Mens Corona-krisen har stået på, har der ikke været særlig meget brug for de juridiske konsulent-firmaer, som har specialiseret sig i at hjælpe folk ved flyforsinkelser. Der har jo stort set ikke været noget passagerfly på himlen.
Til gengæld har der været en del mennesker, som har oplevet at få deres bestilte flyrejser aflyst på grund af COVID-19. De mennesker kan nu få ekstra hjælp efter en ny beslutning fra EU-Kommissionen.
Den danske Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse (TBST) kan fremover behandle klager over manglende refusion af flybilletter for både ud- og hjemrejse inden for EU.
Tidligere kunne TBST udelukkende hjælpe ved flyafgange fra Danmark, men ikke med et et aflyst fly fra et andet EU-land til Danmark.
I forbindelse med Corona-krisen har TBST imidlertid modtaget mange flere klager end normalt. Stort set handlede om flyafgange, som flyselskaberne aflyste med Corona som begrundelse.
Styrelsen henvendte sig derfor til EU for at høre, om det ikke var muligt ekstraordinært at dispensere fra de hidtidige regler.
Den dispensation er i dag kommet fra EU-Kommissionen, således at TBST nu kan behandle sager, hvor passagerer hverken er kommet afsted på rejse fra Danmark eller den modsatte vej.
Fly-passagerer, der mener at være berettiget til penge retur for billetten, skal dog være opmærksom på et par betingelser, som skal være oplagt:
- Ud- og hjemrejse skal være købt under én samlet booking.
- Både ud- og hjemrejse skal være aflyst
- Eller udrejsen er aflyst, og hjemrejsen derfor ikke kan foretages
Hvis man har købt en enkelt-billet fra et andet EU-land til Danmark, og afgangen er slettet, skal man fortsat rette sin klage til det land, hvor afrejsen skulle være foregået.
Trafikstyrelsen vil nu kontakte de passagerer, som man tidligere har måttet afvise på grund af de gamle EU-klager, og genoptage deres sag. De vil modtage en e-mail fra TBST og behøver ikke selv at henvende sig til styrelsen igen.
Hvis passagerer tidligere har indsendt en klage til TBST, hvor erstatnings-ønske for den aflyste hjemrejse ikke var medtaget, kan de pågældende nu henvende sig til styrelsen på info@tbst.dk . Det er vigtigt at oplyse sagsnummeret i sin nye henvendelse pr. e-mail.
Yderligere informationer kan bl.a. læses på www.flypassager.dk …………
(Indledningsfoto til artiklen: Victor Freitas / Pexels)
Skriv et svar