Passagerfly kan larme voldsomt og brænde en masse benzin af, når de lægger an til landing i en lufthavn.
Det mærker man ikke så meget, når man sidder som passager i kabinen. Til gengæld kan det høres meget stærkt af folk, der befinder sig på jorden under flyet – og flyselskabets økonomi-folk, der regner på, hvad flyveturen har kostet i brændstof forbrug.
Praktiske tests af en ny type computer i cockpittet viser, at den kan reducere støjen ved landing med en tredjedel og samtidig spare adskillige liter flybenzin.
Computeren hedder LNAS – Low Noise Augmentation System – og er udviklet af det tyske center for luft- og rumfart (DLR).
It-systemet fylder ikke særlig meget og kan let integreres i et eksisterende cockpit. Det indsamler info om flytype, motorer og vejrforhold i lufthavnen og giver piloterne anbefalinger på en skærm om den forestående landing.
Computerens gode råd omfatter f.eks. den optimale landings-hastighed, indflyvnings-højde, synke-hastighed og tidspunkt for at aktivere luft-bremser og landings-hjul.
LNAS følger indflyvningen i alle detaljer og kan sagtens skifte sine anbefalinger under selve landingen. Det kommer an på, om forholdene I lufthavnen og andre eksterne variabler ændrer sig.
Mens flytrafikken stod stille over Europa under Corona pandemien havde udviklerne af det nye system god tid til at afprøve computeren under realistiske forhold i en tom lufthavn.
Det skete i samarbejde 23 piloter fra Lufthansa, Swiss og Edelweiss Air, der mødtes i Zürichs lufthavn for at teste LNAS ombord på et special-udstyret Airbus A320 fly. Airbussen er et flyvende laboratorium, der kaldes for et ATRA – Advanced Technology Research Aircraft.
Piloterne blev delt op i to grupper, hvor 23 foretog 43 LNAS-assisterende landinger, mens de ni andre landede flyet 27 gange som normalt. Dog fik de at vide, at de ad manuel vej skulle prøve at komme så støjfrit og benzin-besparende som muligt ned på jorden.
Resultaterne af testen i Zürich afslørede, at LNAS kan sænke støjen ved landing med tre decibel. Det svarer til en tredjedel i den lyd-volumen, som det menneskelige øre kan opfatte.
Airbus flyet brugte samtidig 8,9 kilo mindre flybenzin under nedstigningen. Det lyder ikke af meget, men ganger man op til alle de landinger, som Swiss fly foretog sidste år, bliver det til over 500 tons.
Næste trin i udviklingen bliver at integrere den nye LNAS computer ind i standard passagerflys navigations-systemer. Det er en proces, som de tyske ingeniører kalder for DYNCAT – Dynamic Configuration Adjustment….
(Indledningsfoto til artiklen: DLR)
Skriv et svar