For andet år i træk er Comwell kåret som den mest bæredygtige hotelkæde i Danmark. Over 5.900 danskere har deltaget i vurderingen, der er et lille lyspunkt i et trist forår med Corona nedlukninger.
Det hollandske analyse-bureau SB Insight har for ottende år i træk vurderet 224 virksomheder i forskellige brancher og industrier på deres grønne samvittighed. Det foregår i hele Norden og Baltkum og samles i rapporten Sustainable Brand Index.
Ser man på den samlede liste over alle undersøgelsens 224 brands, placerer Comwell sig i år på en 39. plads. Det er 27 pladser foran de nærmeste konkurrenter i hotelkategorien.
Comwell indledte for alvor sin grønne omstilling i 2016. Allerede året efter modtog hotelkæden Årets Økopris og fik det økologiske spisemærke i bronze.
Comwells grønne forvandling har ikke kun omhandlet mad og fødevarer. I de seneste seks år har hotelkæden f.eks. reduceret el, vand og varmeforbrug med mere end 20 procent. Desuden er Comwell i dag certificeret aftager af 100 procent grønt el fra danske vindmøller.
Koncernchef Peter Schelde fra Comwell fortæller, at de ansatte på Comwell hotellerne er helt med på den grønne idé:
”Vores seneste trivsels-analyse viste, at 90 procent af medarbejderne har en klar forståelse for vores bæredygtigheds-indsatser. De lægger vægt på, at vi prioriterer dette arbejde, og at deres arbejdsplads tager et socialt ansvar.”
For at holde den grønne udvikling i gang har Comwell involveret sine leverandører direkte i arbejdet med bæredygtighed.
I 2019 indledte Comwell således et samarbejde med danske Ecooking om økologiske og miljøvenlige gæste-artikler til alle kædens hoteller.
Samtidig intensiverede Comwell sit samarbejde med Danmarks store tekstil-service firma Berendsen, der har som mål at blive verdens første ”drikkevandsløse vaskeri.”
Den dansk-ejede Comwell kæde omfatter 15 hoteller i Danmark og to i Sverige. Koncernen ejer også Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. Desuden samarbejder den med BC Hospitality Group om Comwell Conference Center i København….
(Indledningsfoto til artiklen: Comwell)
Skriv et svar