Corona krisen har gjort, at de flest flyselskaber måtte kigge seriøst på deres forretnings-planer, hvis de vil overleve fremtidens ændrede rejsevaner hos passagererne og øgede krav til miljø-rigtig lufttrafik.
Presset ligger naturligvis også hos fly- og motor-fabrikanter, som ikke kan nøjes med at tale fine ord om mindre CO2 forurening og mere effektive flyvende maskiner. Der skal action på start-banen.
Problemet har bare hidtil været, at der tilsyneladende var meget lange udsigter for, at traditionelle passagerfly med jetmotor kan afløses af eldrift.
Det går meget nemmere i auto-verdenen, hvor biler ikke skal køre så langt, som rutefly tilbagelægger i luften. De skal heller ikke transportere flere hundrede passagerer ad gangen.
Med andre ord er kravene til elmotorer og ikke mindst batteri-teknologien langt højere i luftfart end i personbiler nede på gader og veje.
Store flyfabrikker som f.eks. Airbus pusler allerede i et stykke tid med elektriske fly. De findes i bittesmå udgaver, men kan kun tage meget få rejsende med – og kun over meget korte afstande.
Måske der alligevel er et håb. I England har det lille teknologi-firma Electric Aviation Group (EAG) nemlig præsenteret et tilsyneladende realistisk koncept til markedets første hybride passagerfly.
EAG håber, at firmaets første HERA fly kan gå i rutefart senest i 2028. Det bliver med mindst 70 passagerer ombord og på relativt korte ruter op til 800 nautiske mil. Det er ca. kilometer.
HERA står for “Hybrid Electric Regional Aircraft”. Det vil ligesom personbiler med hybrid-drift indeholde en blanding af traditionelle motorer og batterier, der supplerer hinanden.
Det vil ikke gøre flyet helt forureningsfrit, men vil få det til at bevæge sig meget længere pr. liter benzin. Desuden vil HERA støje mindre end konventionelle rutefly. Bliver flyet en realitet, vil det uden tvivl være et stort skridt imod en meget rene luftfart.
Ligesom i hybride personbiler kan batterierne oplades undervejs gennem regeneration af energien fra jetmotorerne og muligvis også ved at udnytte den luftstrøm og vind i elturbiner, som automatisk kommer, når et fly bevæger sig oppe på himlen.
Da EAG præsenterede sit nye koncept i England i går, hævdede firmaet i en pressemeddelelse, at flybranchens nuværende strategi for elektriske og hybride fly er helt forkert:
Små sportsfly eller fly med plads til under 20 passagerer kan ikke løse flyselskabernes reelle behov. Og slet ikke, når vi taler om masse-transport af mennesker over længere afstande.
EAG vil designe HERA, så flyet er fleksibelt med hensyn til både indretning og drifts-form:
Flyet kan således nemt ombygges fra passager- til cargo-fly eller omvendt. Det kan samtidig starte og lande i små regionale lufthavne. Det begreb, der også kaldes for VTOL – Vertical Take Off and Landing.
Samtidig skal HERA kunne omstilles løbende til de nye teknologiske fremskridt, der måtte dukke op i de kommende år. Lad det være motorer med brændstof-celler, nye typer batterier osv….
(Indledningsfoto til artiklen: EAG)
Skriv et svar