De første krydstogt-rederier er begyndt at tilbyde små sejlture på få dages længde og uden havne-besøg undervejs.
De går f.eks. fra Tyskland og ud i Østersøen, Nordsøen og langs Norges kyst. Alle dagene er på havet, og skibene tager et meget mindre antal passagerer med ombord end normalt.
Rederier som Aida, TUI, Hapag-Lloyd, Ponant og Hurtigruten har indledt disse små krydstogter. De er et vigtigt signal om, at det begynder at gå lidt fremad efter en katastrofe tid, mens Corona virusset huserede i Europa.
USA har fortsat lukket sine havne, så verdens største marked for krydstogter åbner tidligst til oktober. Det overholder alle de betydningsfulde rederier, lover deres branche-organisation CLIA.
Helt har Corona problemet dog ikke forladt Europa. Det ses dagligt i aviser og tv.
Ganske vist har typiske sommerferie lande som Italien, Grækenland eller Spanien begyndt at åbne for turister – og i nogle tilfælde lukke igen – men deres havne er fortsat lukket for de store krydstogtskibe.
Senest har Italien forlænget sine indrejse-restriktioner. Derfor har krydstogt-giganten MSC måttet skubbet sine første sejladser til midten af august – måske endnu længere.
Danske havne ser ud til at være helt lukket land for krydstogt-skibe i denne sommer. Måske der dukker et enkelt skib op til jul eller nytår i København.
På Trends & Travels ugentlige oversigt over de første krydstogter i år kan I se en aktuel status. Oversigten opdates løbende, men er kun vejledende.
Næsten hver dag sker der ændringer hos de enkelte krydstogt-rederier. Derfor er det en god idé at tjekke op med jeres rejsebureau eller rederiernes egne hjemmesider.
Her er den nyeste status:
- Aida starter først i større målestok den 31. august. Inden da vil der blive gennemført nogle få korte krydstogter fra Tyskland og uden landgange undervejs.
- Azamaras krydstogtskibe går nu først i gang den 15. september
- Carnival Cruise Line stikker ikke til søs i og omkring USA før den 1. oktober.
- Celebrity Cruises bliver nu i havn frem til den 15. september.
- Celestyal Cruises fra Grækenland stævner ud i det græske øhav fra den 1. august.
- Costa tager igen på krydstogt fra den 1. august.
- Croisi Europe har indledt sine flod-krydstogter.
- Cunards krydstogt-skibe bliver i havn indtil i hvert fald 1. november.
- Hapag-Lloyd Cruises har udsat sine første sejladser til slutningen af juli.
- Holland-America Line holder pause.
- Hurtigruten er i fuld gang.
- MSC Cruises har skubbet sine første sejladser til medio august.
- Norwegian Cruise Line har skubbet sin debut til den 1. oktober.
- Oceania Cruises holder pause til og med den 30. september.
- P&O Cruises har nu flyttet sine krydstogter til den 15. oktober
- Princess Cruises starter tidligst ultimo oktober. Det er i Australien. Alle andre ruter begynder ikke før 15. december.
- Regent Seven Seas har nu først åbning den 1. oktober.
- Royal Caribbean Cruises har udsat sine første sejladser til den 1. oktober.
- TUI Cruises har flyttet sit første krydstogt til sent i juli.
(Indledningsfoto til artiklen: Pexels / Pixabay)
Skriv et svar