Det er kun en uge siden, at en ny europæisk undersøgelse viste, at de store booking-portaler som f.eks. hotels.com eller momondo var blandt vinderne i Corona krisen.
Online formidlere i den europæiske hotelsektor skulle have øget deres markeds-andel med 10 procent til i dag næsten 30 procent.
Men det er åbenbart ikke nok for en af de største – Booking.com. På globalt plan er portalen så påvirket af Corona pandemien, at man bliver nødt til at fyre op til 25 procent af sine 17.500 ansatte.
Indtil 2019 havde Booking.com konstant vækst og tjente gode penge til sine ejere, der har hovedsæde i Amsterdam. I 2020 begyndte det så at gå helt galt for Booking.com.
I årets første kvartal faldt omsætningen med 51 procent til 12,4 milliarder euro. Tallene for andet kvartal, der offentliggøres på fredag, ventes at blive meget værre. Alene i april mistede Booking.com 86 procent af sit salg.
(Indledningsfoto til artiklen: Elvtimemaster / Pixabay)
Skriv et svar