EU-Kommissionen frygter, at et Europa-kort vil komme til at ligne et patchwork tæppe, når flere og flere medlemslande kører sololøb på deres rejse-restriktioner og grænselukninger.
Kommissionen har derfor i dag sendt et brev ud til regeringerne i alle medlemslande plus Storbritannien, hvor EU understreger vigtigheden af, at alle følger de fælles retningslinier.
Det er især vigtig for at undgå, at ukoordinerede foranstaltninger i forbindelse med en eventuel Corona bølge to ikke skaber et kaos, hvor rejsereglerne igen er forskellige fra land til land.
EU henviser direkte til Danmark og Finland, der kører deres eget løb uden hensyntagen til resten af EU:
Danmark har netop udsendt en egen rejse-advarsel mod Spanien og Andorra. For en uge siden gjorde Danmark det samme med Rumænien, Bulgarien og Luxembourg, sagde en EU-talsmand i dag i Bruxelles.
I mandags satte Finlanden tilsvarende stopper for indrejse af folk, der kommer fra Holland, Belgien og Andorra.
Det betyder, at Finland igen har indført grænse-kontroller for de tre lande. Rejsende skal gå 14 dage i karantæne og undgå kontakt med andre mennesker i den periode.
Lidt mærkeligt fremhæver EU Kommissionen kun Danmark og Finland i sin udtalelse. EU’s største medlem – Tyskland – kører ellers også sin egen sø:
Således åbnede Tyskland for et par dage siden for rejser til Tyrkiets Middelhavs-strande i Antalya, Izmir osv. På trods af, at EU som helhed fraråder rejser til Tyrkiet.
Det fik straks Tysklands største rejse-udbyder – TUI – til at åbne 400 tyrkiske hoteller fra i morgen lørdag den 8. august….
(Indledningsfoto til artiklen: S. Hermann & F. Richter / Pixabay)
Skriv et svar