Selvom nogle europæiske lande lukker deres grænser for turister, og det danske udenrigsministerium har flere og flere navne på sin orange liste, hvor alle ikke-nødvendige rejser bliver frarådet, tager SAS chancen og udvider igen sit rutenetværk her i efteråret.
SAS åbner bl.a. både nye destinationer i Europa, USA og Asien for at imødekomme en øget efterspørgsel fra kunder, der gerne vil flyve til de pågældende lande og storbyer.
Det sker, efter at SAS’s indenrigs-trafik i Sverige, Danmark og Norge er næsten komplet. Der er færre afgange, men netværket bliver efterhånden betjent alle vegne i Skandinavien.
Mest opsigtsvækkende er, at SAS både øger nuværende og åbner nye ruter til amerikanske lufthavne. På grund af landets fortsatte Corona problem har USA ellers indrejse-restriktioner for passagerer fra Europa og Skandinavien.
Fra midten af september indleder SAS med to ugentlige flyvninger fra København til Washington. Antallet af afgange bliver nu øget til daglige, mens SAS holder status quo med flyvninger fra København til Chicago og San Francisco.
I slutningen af september planlægger SAS at genstarte den interkontinentale trafik til Asien og flyve fra København til Shanghai med en ugentlig afgang. Det kræver dog, at SAS forinden opnår myndighedernes godkendelse.
I Europa tilføjer SAS 18 ruter til vigtige markeder og hovedstæder. Det gælder f.eks. fly mellem København og Paris.
Så må man håbe, at Frankrig får styr på sit øjeblikkelige Corona problem, der har sendt landet op på Udenrigsministeriets orange liste. Det betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
SAS oplyser, at selskabet på grund af konstante ændringer af rejse-restriktioner giver sine passagerer mulig for at ændre en rejse eller billet til en SAS Travel Voucher op til 16 dage før adgang. Dette tilbud gælder for alle internationale afgange indtil den 15. januar….
(Indledningsfoto til artiklen: )
Skriv et svar