I miljø-debatten bliver flyselskaber og flyfabrikker ofte beskyldt for at være de store syndere, når det drejer sig om forurening, CO₂ belastning og jordens klima-opvarmning.
En ny international videnskabelig rapport sætter nu tal på påstande og realiteter.
Den viser, at luftfarten har bidraget med 3,5 procent af den menneske-skabte klima-opvarmning i perioden fra 1940 til og med 2018.
I den periode har menneskers fabrikker, huse og maskiner udsendt 32,6 milliarder tons CO₂. Halvdelen af denne enorme mængde er kommet i de seneste 20 år.
Forskerne forklarer bl.a. den voldsomme stigning i CO₂ udledning med, at antallet af fly er steget, og netværket af flyruter er udvidet.
De fortæller samtidig, at CO₂ kun står for en tredjedel af luftfartens klima-belastning. Resten kommer fra kvælstof (NOx), vanddamp, sod, aerosol- og sulfat-partikler samt fra kondens-striber på himlen.
Analysen er den første af sin art siden 2009, og den leverer detaljerede informationer i lufttrafikkens indflydelse på jordens klima.
Den medtager alle relevante forureningskilder fra fly. Især ser det ud til, at kondens-striber har en større betydning, end man hidtil har ment.
Bag det nye studie står Manchester Metropolitan University, der har haft hjælpere i mange lande. Det gælder bl.a det tyske centrum for luft- og rumfart (DLR). Analysens resultater blev offentliggjort i går i fagmediet ”Atmospheric Environment.”
I analysen anvender man en ny måle-metode, der kalades ”Effektive Radiative Forcing” (ERF). Den bedømmer ligevægten mellem den energi, som kommer fra solen – og den energi, som jorden har udsendt fra tiden før industrialiseringen og op til nu.
Undersøgelsen tager hensyn til, at flytrafikken er meget forskellige rundt omkring på kloden. Det kan f.eks. gøres ved at tælle kondensstriber på himlen og tjekke antallet af flyruter og afgange.
Kondensstriber opstår i øvrigt ikke, hver gang et jetfly bevæger sig hen over himlen. De består af små skyer af iskrystaller, der laves af flymotorer under særlige meteorologiske betingelser og i bestemte flyvehøjder.
De omkring 16 milliarder tons CO₂, som luftfarten har sendt ud i atmosfæren i de seneste 20 år, kan især spores til Asien. Her har flyselskaberne i Kina vokset sig enormt store. De betjener et netværk af ruter, som kun findes tættere i USA.
De 32,6 milliarder tons CO₂ fra hele perioden 1940 til 2018 svarer til 1,5 procent af samtlige CO₂ udledninger, som mennesket har været skyldig i.
Når man indregner ikke-CO2 forureningen, giver det resultatet, at luftfarten står for 3,5 procent af jordens klima-opvarmning….
(Indledningsfoto: Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt)
Skriv et svar