Corona krisen har gjort, at mange flyselskaber har fået problemer med at refundere pengene fra flybilletter, som tusinder af passagerer ikke har kunnet udnytte.
De i forvejen økonomisk belastede flyselskaber skal betale formuer tilbage – i nogle tilfælde mange milliarder kroner – og dét foregår ikke altid lige hurtigt,
Trafikstyrelsen i Danmark har nu mistet tålmodigheden og truer flyselskaberne med påbud og i sidste ende politi-anmeldelse, hvis de ikke får åbnet pungen meget hurtigt.
Styrelsen går i første omgang efter de flyselskaber, som mindst 50 danske rejsende har klaget over. De skal efter reglerne betale penge tilbage for ubrugte billetter inden syv dage, hvis flyafgangen aflyses.
Siden Corona pandemien har mange passagerer oplevet en meget længere ventetid. I en del tilfælde venter de rejsende fortsat på pengene efter flere måneder.
Transport-minister BennyEngelbrecht (S) kalder det en systematisk overtrædelse af reglerne, når 10 flyselskaber endnu ikke har indfriet deres gæld til passagererne.
Trafikstyrelsen oplyser, at den i foråret og sommeren har udvist forståelse for den vanskelige situation, som flyselskaberne har stået i, når de skulle håndtere ekstra-ordinært mange refusions-sager.
Nu er tålmodigheden slut.
Flyselskaberne vil i første omgang få en rykker og få lov til at svare. Sker det ikke, udsteder trafikstyrelsen et påbud og melder i sidste ende flyselskabet til politiet….
(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)
Skriv et svar